Skal du til Bornholm i ferien, så er det en god idé at være opmærksom på den giftige fyrreprocessionsspinderlarve, som har givet en blot ni-årig pige en voldsom allergisk reaktion, efter hun samlede en larve op.

Det skriver Bornholms Tidende.

Ni-årige Marta var sammen med sin søster Karen på ferie i Snogebæk på Bornholm hos deres mormor. Her fandt hun en masse små, sjove og søde behårede larver, som hun valgte at undersøge nærmere. Men hendes nysgerrighed blev pludselig forvandlet til ubehag, da hun fik en voldsom allergisk reaktion, da hun samlede et af dyrene op med sin venstre hånd.

Artiklen fortsætter under billedet

Marta på 9 år samlede en larve op med hendes venstre hånd, som resulterede i en voldsom allergisk reaktion.
Marta på 9 år samlede en larve op med hendes venstre hånd, som resulterede i en voldsom allergisk reaktion. Foto: Privat
Vis mere

Det var nemlig de såkaldte natsommerfuglelarver, fyrreprocessionsspinderlarver, der lever i fyrretræer ved Dueodde.

Det resulterede i et voldsomt kløende udslæt og en hævelse på venstre hånd, som var så svær, at ni-årige Marta hverken kunne åbne eller lukke den. Marta fik også både feber og generelt ubehag.

Ifølge Bornholms Tidende findes larverne udelukkende på Bornholm. De er stærkt behårede, og det er netop håret, som er forsynet med proteinstoffer, der udløser en allergisk reaktion, hvis dyr og mennesker kommer i kontakt med det.

Artiklen fortsætter under billedet

Billede af Martas arm.
Billede af Martas arm. Foto: Privat
Vis mere

Afdelingssygeplejerske Louise Juel Pedersen ved Bornholms Hospital siger til Bornholms Tidende, at hvis man har været i kontakt med en af de giftige fyrreprocessionsspinderlarver og har fået udslæt, hævelser eller andet ubehageligt, så skal man kontakte en læge eller skadestuen hurtigst muligt.

Er det mere akut, skal man ringe 112.

DAGENS AFSTEMNING: