Fejl under fødsler fortsætter trods alarm

I 2007 blev der slået alarm over de mange tilfælde, hvor børn dør eller får handicap efter iltmangel under fødslen. Alligevel har der været adskillige lignende sager siden, viser ny oversigt.

Fejl på landets fødeafdelinger betyder hvert år, at adskillige børn enten dør eller fødes med alvorlige handicap, og at der må udbetales kæmpeerstatninger til børnene eller deres efterladte.

Det fremgår af en oversigt, som Patient­forsikringen har udarbejdet for Berlingske.

Problemerne har været kendt i årevis, men først for nylig har regionerne reageret ved at sætte gang i en omfattende uddannelses­indsats af alle medarbejdere på samtlige fødeafdelinger, viser en gennemgang af forløbet.

Allerede i 2007 blev der slået alarm over, at der hvert år blev født cirka ti børn med alvorlige skader som følge af iltmangel, der ofte kunne kædes sammen med, at læger og jordemødre ikke havde overvåget eller havde fejltolket målinger af barnets hjertelyd og den fødendes veer – de såkaldte CTG-undersøgelser.

Alligevel fortsatte sagerne med iltmangel og alvorligt handicappede børn til følge på samme niveau som tidligere: Fra 2008 til 2012 har der været 46 sager – svarende til cirka ti om året – hvor børn og familier har fået tilkendt en erstatning på tilsammen 140 millioner kroner som følge af fejl og utilsigtede hændelser under fødslen.

Konkret er der hos fostret under fødslen opstået iltmangel, som har resulteret i dødsfald eller hjerne­skader.

Det viser Patient­forsikringens oversigt, som modtages med bekymring hos Forældre og Fødsel, en brugerforening for kommende og nybagte forældre.

»Jeg er overrasket over, at tallene er så høje. Hver gang, der sker en skade, er det ulykkeligt. I et system, hvor vi har med mennesker at gøre, vil der desværre opstå fejl af og til. Men det burde være en selvfølge, at personalet på fødeafdelingerne var uddannet til at aflæse målingerne, også uden at det tager fokus fra en af deres kerneopgaver, nemlig at give det lille sunde og raske barn en rolig og god start på livet,« siger Forældre og Fødsels formand, Sarah Burri Thomsen, der hilser ethvert tiltag velkomment, som kan være med til at undgå skader på mor og barn.

Det skønnes, at der hvert år fødes mellem 500 og 700 med diagnosen iltmangel eller lav Apgar-score – hvor der måles på blandt andet vejrtrækning, puls og reflekser. De fleste kommer sig. Men i cirka ti tilfælde er konsekvensen, at barnet bliver alvorligt skadet og handicappet.

Et projekt, »Sikre fødsler«, som blev sat i gang i slutningen af 2012, har et mål om, at tallene skal halveres, og op mod 2.000 læger og jordemødre har i løbet af 2013 gennemgået undervisning og træning i blandt andet »CTGkompetencer«.

Det er sket fem år efter, at problemet første gang blev sat på dagsordenen. Også i 2007 var det en opgørelse fra Patientforsikringen, som viste omfanget af problemerne. Fra 1992 til 2004 var der blevet tilkendt erstatning i i alt 127 sager. I 38 tilfælde døde spædbørnene, og stort set alle øvrige fik alvorlige mentale og fysiske handicap.

Det fremgik også af opgørelsen, at 96 af de 127 skader kunne føres tilbage til mangelfuld overvågning eller fejlfortolkning af CTG. Konklusionen var, at en lang række af skaderne formentlig kunne være undgået – så børnene kunne have forladt hospitalet sunde og raske – hvis fødselspersonalet havde haft den fornødne viden om tolkning af CTG.

Jordemødre og læger kunne så have op­daget, at barnet led af iltmangel og ville have iværksat kejsersnit på et langt tidligere tidspunkt, hedder det i baggrundsmaterialet til projekt »Sikre fødsler«.

Opgørelsen, der dengang blev koblet sammen med indberetninger fra sygehuspersonale om lignende utilsigtede hændelser på fødeafdelingerne, fik Sundhedsstyrelsen til over for landets fødeafdelinger at indskærpe, at deres instrukser til læger og jordemødre burde indeholde en beskrivelse af indikationer for »anvendelse af CTG-overvågning og beskrivelse af opfølgning på afvigelser på CTG-kurven«.

»Det er meget, meget vigtigt, at man bruger CTG rigtigt, at man aflæser korrekt og reagerer på afvigelser. Vi noterer med tilfredshed, at regionerne har sat et fornuftigt projekt i gang og har et forstærket fokus på CTG,« lyder kommentaren i dag fra Sundhedsstyrelsens chef for sygehus og beredskab, Søren Brostrøm.

Men hvorfor har man ikke gjort det langt før? Vi skriver 2013?

»Det må du spørge regionerne om. Vi kan bare rose dem for projektet Sikre Fødsler,« siger Søren Brostrøm.

I Danske Regioner erkender formanden for sundhedsudvalget, Ulla Astman (S), at man nok »set i bakspejlet skulle have taget fat noget før«. Men dels var der tale om et trods alt begrænset antal sager – der fødes cirka 60.000 børn om året – og dels blev sagerne gransket nøje på de enkelte afdelinger for at forebygge nye tilfælde.

»Men det fik ikke tallet til at rykke sig. Derfor har vi nu sat dette program i gang fra centralt hold; for det er klart for mange tilfælde, vi ser. Det er en barsk skæbne for disse børn, som jo kunne have haft en helt normal opvækst,« siger Ulla Astman, der også er formand for Dansk Selskab for Patient­sikkerhed.