I mange år har vi været vant til, at Tour de France er blevet kørt med ni ryttere på hvert hold. Med 22 hold giver de 198 ryttere til start på den første etape, men sådan bliver det ikke fremover. Tour-arrangørerne ASO meddeler, at man efter den årlige generalforsamling i AIOCC, organisationen af cykelløbsarrangører, har ASO, RCS og Flanders Classics besluttet at skære i antallet af deltagere.

Det betyder, at i Grand Tours, det vil sige Giro d'Italia, Tour de France og Vuelta a España, må hvert hold fremover kun må stille med otte ryttere. Mens når det gælder andre løb, som man arrangerer, eksempelvis Paris-Roubaix og Flandern Rundt, må holdene kun stille med syv ryttere hver.

»Beslutningen har en tosidet målsætning: først handler det om at forbedre rytternes sikkerhed ved at sende et mindre felt ud på de veje, hvor der står stadig flere ting ude. Det andet, som er en heldig konsekvens af det første, er, at det bliver sværere at dominere et cykelløb, og det giver mere spændende cykelløb for fansene.«

»Beslutningen træder i kraft fra 2017-sæsonen, og antallet af hold forbliver selvsagt det samme,« meddeler ASO i en pressemeddelelse.

Det betyder med andre ord, at der bliver 176 ryttere til start i den kommende sommers udgave af Tour de France.

Beslutningen kommer efter et år, hvor cykelsporten har været skæmmet af mange ulykker, som primært har relateret sig de medfølgende motorcykler.