B.T. fik lov at komme på eksklusivt besøg hos den genforenede familie to dage efter kidnapningen var ovre.

- Det er min politihelikopter. Jeg har fået den af min ven, siger femårige Oliver og viser stolt sin nye legohelikopter frem.

Selv om den på barnlig og skræmmende vis minder om den model, der blev sendt i luften af politiet for at lede efter Oliver i onsdags, er han lykkelig for sit nye legetøj.

- Politimanden skal sidde herinde, siger han og instruerer fotografen i kunsten at lege med Lego.

Olivers forældre følger med bekymrede blikke hver en bevægelse i og uden for den mennesketomme restaurant i Virum.

De er lykkelige, men årvågne og smiler forsigtigt til deres eneste søn, som under dramatiske omstændigheder blev revet ud af sin mors arme og bortført onsdag. Først efter 26 timers fangenskab på et kollegieværelse i Hvidovre blev han befriet torsdag aften.

- Vi er selvfølgelig meget opmærksomme på ham. Det har været meget hårdt for ham, og vi gør, hvad vi kan for at beskytte ham, siger Olivers far, Raymond Chaanhing, til B.T.

Scroll ned og læs mere

Endelig tid til lidt sjov
Slik og legesager kæmper om kap med Olivers opmærksomhed, og der er ikke mange øjeblikke til at kigge ind i kameraet.

Hele tiden lurer det i baghovedet, at det kun er halvandet døgn, siden han på værelse 639 i Rebæk Søpark Kollegiet lå bagbundet med blodnæse. Den hårde behandling har imidlertid ikke taget alt for hårdt på ham. Heller ikke efter et sent nattebesøg på retsmedicinsk institut, hvor han blev tjekket fra top til tå.

I dag er der så – for første gang – rigtig blevet tid til sjov og ballade efter kidnapningen, hvis man spørger forældrene.

- Han bliver rigtigt forkælet i de her dage, siger Raymond.

- Han får i hvert fald lov til en hel masse ting, som han måske ikke ville få lov til til daglig, smiler den glade far.

Ved siden af alt mediepostyret prøver Raymond og Xiu Chaanhing at få hverdagen til at hænge sammen igen for den lille familie.

- Vi taler meget med ham om, at han skal i børnehave igen. Psykologerne har fortalt os, at vi gør det rigtige ved at lade hverdagen fortsætte, siger Raymond.

’Det var forfærdeligt’
Det er Chaanhing-familiens matriark, Elizabeth Chaanhing, der med smil på læben og i lyse gevandter lukker B.T. ind i det nordsjællandske hjem. Om halsen hænger en grøn jadesten, der ifølge kinesiske traditioner er lykkebringende.

Men minen var en ganske anden hos hende i onsdags. Det var nemlig også Elizabeth, der modtog det gruopvækkende opkald fra kidnapperne, som krævede et stort beløb for Olivers befrielse.

- Det var forfærdeligt. Der har været så meget, at jeg næsten ikke kan forstå det, fortæller Elizabeth, der også ejer de fire restauranter, som Chaanhing-klanen driver.

Mens hun serverer kinesisk te, fortæller hun lettet om stemningen i det nordsjællandske restauratørhjem.

- I dag har vi det lidt bedre med at tale. Det er så dejligt at have ham hjemme igen. Jeg har det selv meget bedre nu, siger hun, mens hun slår befriende ud med armene.

Oliver har nu været hos familien i to dage, og Raymond har hele tiden et øje på sin søn.

- Han er meget glad det meste af tiden. Han leger og har det godt, så det er selvfølgelig rart at se, siger Raymond.

Prøver at genskabe en hverdag
- Han sover godt om natten, men vi er som sagt meget opmærksomme på ham, og hvad han har brug for. En begivenhed kan måske føre til, at han bliver ked af det, så vi prøver, så godt vi kan at hjælpe ham gennem den her tid, siger han.

Han fortæller samtidig, at Oliver ikke har talt ret meget om den dramatiske bortførelse, efter han er kommet hjem.

- Lige nu prøver vi bare at skabe en almindelig hverdag for ham igen. Så må det andet komme senere.

Oliver er imidlertid blevet lidt træt af, at det kun er ham, der bliver fotograferet.

- Vi skal vente på mor, siger han bestemt til fotografen.

Imens vi venter på mor Xiu, fortæller Raymond Chaanhing endnu en gang om familiens store taknemmelighed over for den danske befolkning.

- Vi vil så gerne understrege, hvor taknemmelige vi er. Vi har virkelig følt os hjulpet og støttet af både venner og tilfældige, der også kommer her med gaver. Det er meget overvældende.