Texas, Sugababes og Beth Hart er blot nogle af de stjerner, man kan opleve i den danske sommer, hvis man vælger de små festivaler.

Hvis du ikke er til fesitvalstemning med 74.999 andre mennsker, men alligevel gerne vil have en stor oplevelse med nogle af musikverdenes stjerner, skal du måske vende blikket mod nogle af de mange små festivaler, der sender musik ud i det danske sommerland.

Og der bliver stjerner til enhver smag. Du kan nemlig finde alt fra skotske 'Texas' over svenske 'The Cardigans' til engelske 'Sugababes' og amerikanske 'Bloodhound Gang'.

bt.dk giver her et overblik over, hvor og hvornår flere store stjerner kan opleves - hvis ikke oppe foran scenen, så måske nede fra teltpladsen:

Beth Hart - amerikansk sangerinde, der står bag hittet 'Learning to Live': spiller på flere af de små musikfestivaller, blandt andet på Vig Festival (6.-8. juli), Skagen Festival (29. juni - 2. juli) og Kløften Musikfestival (22.-24. juni).

Bloodhound Gang sætter taget i brand til Skive Beachparty (1.-4. juli)

Ronan Keating - det tidligere Boyzone-medlem smutter giver også koncert til Skive Beachparty (1.-4. juli)

Texas med smukke Sharleen Spiteri i forgrunden spiller til Jelling Musik Festival (25.-27. maj)

The Cardigans - det svenske popband kommer forbi Bork Havn Musikfestival (2.-5. august)

The Dubliners - de gamle irske folkesangere gæster Skagen Festival (29. juni - 2. juli)

Slade - de gamle rockhoveder spiller på Nord-Als Musikfestival anden weekend i juni.

Sugababes - de tre lækre tøser fra England synger på publikum til Harboøre Musikfestival (8.-10. juni).

God fornøjelse

nve@bt.dk