Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Forfatteren bag det opsigtsvækkende interview med kronprinsparret er ikke tvivl: Den britiske forfatter og journalist Simon Winchester har tilbragt det meste af sit liv omgivet af royale fra bl.a. Tonga, Hongkong og England. Men han var alligevel dybt imponeret efter sit møde med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

64-årige Winchester var heller ikke et øjeblik i tvivl om magtfordelingen hjemme hos kronprinsparret.

- Det er helt tydeligt Mary, der har bukserne på, siger Simon Winchester fra sit hotelværelse i Kina, hvor han er i gang med en ny bog.

- Men det skal ikke tolkes som noget negativt. Det var nemlig ikke sådan, at Mary kontrollerede Frederik. Men det var klart prinsessen, der havde overblikket. Hun rettede kærligt hans engelske. Hun styrede snakken med sikker hånd. Og så var det jo også Mary, der med et smil mindede Frederik om, at hans mor var dronning af Danmark og ikke England.

Interview over formiddagskaffe
Simon Winchesters møde med Mary og Frederik fandt sted på parrets hjemmebane i København. Journalisten snakkede med de to royale i to timer – over formiddagskaffe.

Og efter den lange snak var Simon specielt imponeret over kronprinsparrets uforstilte og imødekommende attitude.

- De kunne ikke være sødere. De kunne ikke være mere afslappede, uformelle. De var indsigtsfulde. Og især visse britiske royale kunne lære meget af Frederik og Mary. Så sent som i denne uge var jeg sammen med prinsesse Michael af Kent. Og sammenlignet med Frederik og Mary var hun utrolig formel og afmålt, siger forfatteren.

Simon Winchester blev for et par år siden slået til officer af det britiske imperium af dronning Elizabeth. Og det er møder med royale som Frederik og Mary, der har overbevist ham om vigtigheden af de kongelige.

Danskerne bør være stolte
- Mary og Frederik er virkelig et par, som danskerne bør være stolte af. Og når royale såsom dem opfører sig så flot, fungerer de virkelig som de perfekte forbilleder. Jeg fornemmer, at de er dét danske par, som alle andre danskere gerne vil være, siger Simon Winchester.

Udover snakken om Frederiks opdragelse, hvor Kronprinsen slog fast, at hans børn ikke skulle opdrages af barnepiger, handlede meget af samtalen om Frederiks ophold i USA og Marys danske kampagne imod vold imod kvinder.

- De viser virkelig vejen med den slags sociale engagementer, siger Simon Winchester.

Andre læser også