Sidste års vinder af X Factor, Martin Hoberg Hedegaard, føler, at det først er nu, han rigtig skal i gang med sin karriere. X Factor forløbet var meget kunstigt, fortæller han til bt.dk

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- X Factor var et meget kunstigt univers. Pladen var kunstig, fansene var kunstige. Det er først med plade nummer to, at jeg kan bevise, hvad jeg kan. Til gengæld har pladeudgivelsen givet mig et godt indblik i musikbranchen og fået mig til at se, om det overhovedet er det, jeg har lyst til, fortæller sidste års vinder af X Factor, Martin Hoberg Hedegaard, der til daglig bor i Ørum i Midtjylland.

LÆS OGSÅ
  • Plummer: Min datter er vild med X Factor
  • Eliana videre i X Factor: Den bedste dag i mit liv
  • Frederik: det vigtigste er at være sig selv
  • Laura: Jeg har mødt de nye deltagere


  • Her bor han, går i skole og har stadig den jævnaldrende kæreste Regitze, som han mødte under X Factor forløbet.

    Han var kun 15 år, da han vandt og fik en lynstart i sin musikkarriere, som mange andre musikere må knokle for et helt liv. Men det gik lidt for hurtigt efter Martins smag.

    - Det var en god start. Men hvis jeg selv kunne have valgt, ville jeg gerne have ventet i lang tid, før jeg udgav en cd. De tog hurtig fat i mig, efter jeg havde vundet. Pladen var præmien og skulle ud, mens der var fokus på mig. Når hypen falder omkring en, er det meget svært. Derefter gælder kun talentet, fortæller han til bt.dk.

    Martin er nu blevet et år ældre og der er sket meget - både godt og dårlig. Der er ting, han ville have gjort anderledes, hvis han kunne gøre det hele om.

    - Det var meget sjovt, og det var et godt år. men Hvis jeg kunne lave noget om, ville jeg have forberedt mig bedre på musikbranchen. Jeg fandt hurtigt ud af, at 20 procent handlede om musik og 80 procent om business - for eksempel merchandise og musikvideoer.

    Nu gælder det kun Martin, der vil skabe sit eget navn. - Jeg er ikke X Factor. Jeg er færdig med X Factor. Jeg hører ikke inden for den kategori mere. Jeg er forsat hos remee&Friends og sammen med Remee er jeg i gang med at finde det helt rigtige pladeselskab, og jeg ser masser af muligheder for at lave noget godt. Jeg starter helt fra bunden med at opbygge mit eget , og jeg vælger selv, hvem jeg vil arbejde sammen med, siger Martin og henviser til, at hans samarbejde med Sony er stoppet.

    - Det var mig, der tog det op. Jeg gav udtryk for, at jeg ville vælge et andet selskab og sammen fandt vi en god løsning.

    Han er dog ikke så træt af det store show, at han ikke skal følge med i talentudsendelsen fredag aften.

    - Det skal jeg nok. Jeg kan jo sætte mig ind i, hvordan det var. Og så er det god underholdning. Jeg besøger nok også et af liveshowene.