Der er bred opbakning – men flere kritikpunkter – til de mange ekstra millioner, som Kongehuset står til at skulle have.
Det fremgår af en rundspørge blandt Folketingets partier, som B.T. har lavet forud for lovforslagene om Kongehusets økonomi efter tronskiftet, som skal behandles fredag.
Kun Alternativet og Enhedslisten har tænkt sig at stemme imod.
For fredag skal det under førstebehandling, om Kongehuset skal have 17 millioner kroner mere om året, foruden et ekstraordinært tilskud på 29 millioner kroner.
Dertil skal der også bestemmes en ny apanage på 12 millioner kroner til den afgåede dronning Margrethe, ligesom der i fremtiden skal gå 7 millioner kroner til kronprins Christian om året – og sidst skal Kongehuset fritages for udgifterne til den indvendige vedligeholdelse af slottene.
Med al sandsynlighed vil alle lovforslagene blive stemt igennem.
Manglende gennemsigtighed i Kongehuset?
Men den debat, som Alternativet alligevel håber at rejse fredag under førstebehandlingen i Folketingssalen, handler i stedet om den manglende gennemsigtighed i de nye lovforslag – og i Kongehusets økonomi generelt.
»Kongehuset burde kunne løfte opgaven indenfor den økonomi, som prins Henrik og dronning Margrethe førte kongehus under. For os virker det som en mærkelig prioritering, nu danskerne skal arbejde både mere og længere, at man så samtidig uden forklaring vil give Kongehuset en større økonomi,« siger Christina Olumeko, der er finansordfører i Alternativet.
Hun har stadig til gode at se argumenterne for, hvorfor udgifterne til Kongehuset skal stige så drastisk.
»Kongehuset har en uigennemsigtig økonomi, så det er svært at se, hvor meget det konkret handler om og hvad, de specifikke udgifter handler om. Det kaster skygger, at der både skal flere penge ind, uden man ved hvorfor eller hvordan,« siger Christina Olumeko.
For Danmarksdemokraterne er der dog ingen tvivl om, at det ansvarlige at gøre er, at give Kongehuset flere penge, hvis de beder om det.
Også selv hvis det ikke fremgår klart, hvad de mange millioner skal bruges på.
»Det har jeg ingen indsigt i, og det ønsker vi heller ikke at få,« lyder det kontant fra Søren Espersen, kulturordfører for Danmarksdemokraterne.
»Vi ved bare, at de forhandlinger, der finder sted mellem finansministeren og hofchefen er meget grundige og lige efter bogen – sådan har vi gjort altid, og det skal vi fortsætte med.«
Han vurderer, at lovforslagene, og de mange ekstra midler til Kongehuset, som de repræsenterer, for »passende«.
»Hverken hoffet eller regeringen er interesserede i, at man bare bruger løs, man skal finde nogle fornuftige beløb, som passer til behovet, og der er stor hensyntagen til Kongehusets ønsker,« indrømmer Danmarksdemokraternes Søren Espersen.
Hvad skal dronning Margrethe lave?
I Alternativet kommer de tværtimod til at »være imod de samlede lovforslag«, forklarer partiets finansordfører Christina Olumeko.
Alternativet mener ellers, at det er »rigtigt nok, at han skal have løn«, når kronprins Christian etablerer egen husholdning og med lovforslaget så får en apanage på 7 millioner kroner om året.
Men da lovforslagene om både kronprins Christians kommende apanage, dronning Margrethes apanage som aftrådt regent og apanagen til kong Frederik sambehandles, ender Alternativet med at stemme imod.
»Dronning Margrethe er ikke længere regent, og derfor bør skatteyderne ikke betale så højt et beløb for, at hun kan have et hof,« mener Alternativets finansordfører.
»Regeringen har ikke klargjort, hvad antallet af opgaver bliver, nu hun ønsker at trække sig tilbage, så det virker ikke logisk.«
Søren Espersen mener derimod, at det er »vigtigt, at det lykkedes for dronning Margrethe at få etableret sit eget hof«, så hun kan fortsætte sit arbejde for Kongehuset.
Ligeledes for ham »stod det i sol og måne«, at staten skulle overtage den indvendige vedligeholdelse af slottene fra Kongehuset.
For Danmarksdemokraterne er det altafgørende blot, at slottene ikke forfalder – og »i bund og grund er det jo stadig det offentlige, der betaler«, som Søren Espersen bemærker.
Alternativet er heller ikke nødvendigvis imod, at staten står til at overtage den indvendige vedligeholdelse af slottene.
»Men det taler ind i den større forvirring over lovgivningen, fordi der både skal være færre udgifter og samtidig skal de have flere penge,« mener Christina Olumeko.
Derfor vil Alternativet rejste debatten fredag i Folketingssalen og foreslå, at der i kongehusregi kommer »samme type åbenhed som i resten af den offentlige sektor«.
»Rent principielt mener vi, at det er en forkert prioritering – så vi ville nok også stemme nej, selv hvis der var fuld gennemsigtighed omkring, hvad pengene skal gå til,« indvender Christina Olumeko.
For Søren Espersen er der dog absolut ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved lovforslagene.
»Vi skal i den grad passe på vores kongehus, så derfor er der ikke brug for de store, offentlige misundelsesdebatter, hvor man ser bort fra, hvad det drejer sig om, og som sker hver eneste gang, der skal findes midler til Kongehuset,« fastslår kulturordføreren.
Hør seneste afsnit af 'Kongehuset bag kulissen' herunder, hvor netop den politiske velvilje overfor Kongehuset endevendes.
