DES MOINES: Det er ikke første gang, at Iowa oplever kaotiske valgresultater. Denne gang er det gået ud over demokraterne, hvor ikke mindre end 90 små stemmesteder hævdes ikke at vide, hvad de helt har stemt, fordi valgformanden det pågældende sted ikke har foretaget optællingen korrekt.

Hvad, der egentlig er sket, ligger stadig hen i det uvisse, for Det Demokratiske Parti forsøger at holde situationen flydende og nægter at kommentere på forlydendet om, at stemmeprocedurerne ikke er helt overholdt. Men der er dødt løb mellem de to kandidater, Hillary Clinton og Bernie Sanders, og sandsynligvis vil partiet hurtigt begrave problemerne og enten erklære en vinder eller erklære dødt løb.

Læs også: Galt eller genialt: Her bliver valg-gyser afgjort ved at slå plat eller krone

I 2012 var det republikanerne, der havde problemer. Ikke mindre end resultatet fra otte afstemningssteder forsvandt, og det betød, at outsiderkandidaten, republikaneren Rick Santorum, blev erklæret vinder af valget over republikanerens senere egentlige kandidat, Mitt Romney. Sejren blev opnået med kun 34 stemmers flertal. De optællingssteder, der manglede, var de, der var mest positive over for Romney. Alligevel udpegede Det Republikanske Parti Santorum for vinder. Han forsvandt i øvrigt hurtigt fra valgkampen, da han ikke vandt noget efterfølgende.

Hos demokraterne er det ekstra pinligt, fordi deres valg i forvejen er noget mere problemfyldte med mange fejlmuligheder i forhold til republikanerne. Der stiller vælgerne sig i hvert hjørne i et lokale afhængig af, hvem de støtter. Derefter bliver de talt op ved, at de selv - dog under overvågning - tæller sig selv én for én. Resultatet skulle altså så rappporteres ind centralt. Men nogle steder trak det hele så lang tid ud, at nogle gik hjem undervejs, og derfor kunne resultatet være lidt forskelligt.

Berlingske korrespondent var tilmeldt et sms-system hos Sanders, som de registrerede vælgere benyttede sig af, og i løbet af morgenen dansk tid siden kom der en hastemelding, hvor man opfordrede folk til at blive, hvor de var. For folk var tilsyneladende begyndt at sive, inden det endelige resultat forelå.