Donald Trump kan ende med at kaste en atombombe over Danmark, hvis han bliver præsident. Så voldsom er udmeldingen fra Trumps nærmeste rival i kampen om at blive Republikanernes præsidentkandidat, Ted Cruz.

En konkurrence, der startede skidt for Trump, da han tabte den første stat med mere end tre procents forskel til Ted Cruz.

Nederlaget har fået Trump til at skyde med beskyldninger om fusk fra sin modstanders side, hvilket har fået milliarddæren til at forlange en ny afstemning i Iowa, der traditionen tro, er den første stat, der stemmer. De voldsomme beskyldninger har fået Ted Cruz i offensiven.

»Donald har begivet sig ud i endnu et hysterisk raserianfald«

»Jeg forstår, Donald Trump har svært ved at tabe, men befolkningen i Iowa har talt,« sagde Ted Cruz onsdag på en pressekonference.

Ted Cruz under sin kampagne for at blive Republikanernes næste præsidentkandidat. REUTERS/Eric Thayer/Files
Ted Cruz under sin kampagne for at blive Republikanernes næste præsidentkandidat. REUTERS/Eric Thayer/Files Foto: ERIC THAYER
Vis mere

Ted Cruz fik i sin tale også nævnt Danmark:

»Jeg ved ikke, om nogen er tryg ved, at en med den opførsel har fingeren på affyringsknappen. Jeg mener, vi kan risikere at vågne op en morgen, og så har Donald, hvis han var præsident, smidt en atombombe over Danmark«, sagde Ted Cruz ved den lejlighed.

På trods af sejren over Donald Trump i den første stat, har det ikke kun været glade dage for Ted Cruz. En videosekvens af præsidentkandidaten og hans datter florerer i øjeblikket på de sociale medier. I klippet forsøger Ted Cruz at kysse sin datter på kinden, men det gider hun så absolut ikke.

Klippet kan du se her:

Det hele er da heller ikke skidt for Donald Trump. Han er nemlig nomineret til Nobels Fredspris. Det kan du læse mere om her:

Ted Cruz vandt den første stat. Der er dog lang vej igen, inden kampen om at blive Republikanernes præsidentkandidat er afgjort. Næste stat er New Hampshire.