Indtil nu har dokumenterne været hemmeligholdte, men nu skulle der være nye spor i Maddie-sagen.

Den knap fire-årige lille pige Madeleine McCann, som den 3. maj 2007 forsvandt fra sine forældres hotel i Portugal, er endnu ikke fundet.

Historierne om den lille piges skæbne har været mange, men nu er hidtil hemmeligholdte dokumenter dukket op til overfladen.

I følge den engelske avis The Mirror indeholder dokumenterne billeder, der ligner Madeleine på en prik plus detaljer om suspekte køretøjer og ejendomme. Derudover indeholder dokumenterne detaljer om observationer indrapportereret indenfor en uge i det nordlige Italien.

Madeleines forældre har en advokat på sagen, og hun er rasende:

- Det burde være politiets opgave det her, siger advokaten, som nu vil overbringe dokumenterne til privatdetektiver. Advokaten siger, at dokumenterne blev lagt til side, da man først modtog dem efter, sagen blev lukket i juli 2008.

En talsmand for forældrene Kate og Gerry McCann siger:

- De var chokerede, da de fandt ud af hvad dokumenterne indeholdt, og hvor lidt der var gjort ud af det.

Er Maddie stadig derude et sted?