Danmark har 1 procent strengt beskyttet naturareal. Kommissionen vil have et niveau til 10 procent på EU-plan.
Naturen er under voldsomt pres i Europa, og der er langt mellem de gode nyheder om det vilde dyre- og planteliv. Det gælder ikke mindst Danmark.
Et stort udspil om biodiversitet fra EU-Kommissionen onsdag giver håb, mener flere miljøorganisationer. En af dem er Danmarks Naturfredningsforening (DN).
- Der er ingen tvivl om, at denne strategi vil være et kvantespring i forhold til den overordnede naturbeskyttelse i EU. Ikke mindst for Danmark, som på alle parameter sakker bagud, siger Maria Reumert Gjerding.
Omkring 1 procent af Danmarks areal regnes for at være strengt beskyttet. EU-planen lægger op til, at det på EU-plan skal udgøre 10 procent. Samtidig skal omfanget af beskyttet areal være 30 procent.
Danmark ligger her på 8,4 procent, hvilket er omkring 10 procent under EU-gennemsnittet, og altså 21,6 procent under målsætningen i udspillet.
- Der er nok at tage fat på for regering og Folketinget, siger Maria Reumert Gjerding.
Hos WWF Verdensnaturfonden vurderer seniorbiolog Thor Hjarsen, at udspillet fra EU-Kommissionen er "virkelig godt nyt for naturen".
- Det er et vink med en vognstang fra EU-Kommissionen om, at de ikke vil acceptere den nuværende ringe tilstand og utilstrækkelige indsats for naturen til lands og i havet, siger han.
Målet om 30 procent beskyttelse og 10 procent streng beskyttelse gælder også kyst- og havområder.
- Danmark halter i forvejen bagud på vores internationale forpligtelser over for naturen, så vi får travlt herhjemme, siger Thor Hjarsen.
Regeringen arbejder på en natur- og biodiversitetspakke.
Den vil ifølge miljøministeriet sikre "alt fra urørte skove med krogede, gamle træer til åbne overdrev med sjældne orkidéer og våde enge med et rigt og mangfoldigt fugleliv".
I Europa-Parlamentet, som er medlovgiver, er der modstand mod planen i den store borgerlige gruppe EPP.
Omvendt er den socialdemokratiske gruppe og den grønne gruppe overvejende positive, men de havde gerne set bindende mål.
Margrete Auken (SF) fra den grønne gruppe er mere skeptisk over fraværet af bindende mål, som EU-Kommissionen lægger op til at komme med et udspil til tidligst næste år.
- Vi skal have bindende mål for biodiversiteten og ikke vage strategier, som medlemslandene kan skrotte efter behag. Når det er op til EU-landene selv at vurdere, om de vil tage krisen seriøst, sker der ikke noget, siger Auken.
Hun peger på, at EU tidligere har vedtaget mål uden binding - ifølge hende uden større effekt.
Af 13 konkrete mål for 2020 er der kun udsigt til, at to bliver indfriet. Det skrev EU's miljøagentur i en rapport i december sidste år.
Professor Carsten Rahbek, som forsker i biodiversitet på Københavns Universitet, siger dog, at målsætninger uden binding har sat en mærkbar bevægelse i gang og styrket naturen. Men i forskellig grad fra land til land.
/ritzau/
