En katolsk præst fik af kirken en anbefaling til et job i Disney World på trods af anklager om årelang tortur og seksuelle overgreb mod unge drenge.

Det skriver CNN og The Herald Sun.

Det fremgår af en omfattende rapport, der blev offentliggjort i tirsdags, og som påviser årtiers overgreb på op mod 1000 børn i den amerikanske stat Pennsylvania.

Attorney General Josh Shapuro fra Pennsylvania har kaldt undersøgelsen for 'den største og mest omfattende undersøgelse af seksuelle overgreb mod børn i USA's historie'.

Blandt de flere hundrede præster er den tidligere præst George Ganster fra kirken i Allentown nævnt.

Ud fra vidneudsagn og interne dokumenter fra katolske sogn har Ganster stået bag adskillige overgreb under sit præsteembede.

I en enkelt sag har Ganster revet en alterdreng i undertøjet tværs gennem et rum og gentagende gange slået drengen med et metalkors.

På trods af anklagerne fik den tidligere katolske præst en anbefaling med fra stiftet, da han søgte et job i forlystelsesparken Disney World.

'På trods af viden om at Ganster har stået bag seksuelle overgreb' svarede den kirkelige admisntration tilbage med en positiv besked; 'Jeg er overbevist om, at stiftet kan give dig en positiv refference i forbindelse med det arbejde, du har lavet, i dine år som præst hos os' citerer The Herald Sun den 1.300 lange rapport fra staten Pennsylvania.

George Ganster forlod den lokale kirken i 1977, da en mor til en 13-årig dreng meldte et seksuelt overgreb af Ganster til hans overordnede.

Først i 2002 stod det første offer frem som voksen, men senere fulgte også flere frem i 2005 og 2015.

Det var dog først i 1990, at han helt forlod sit præsteembbede. Samme år fremsatte han ønsket om en kirkelig anbefaling til et job i Disney World, hvor han arbejdede i 18 år.

Selvom rapporten giver et foruroligende indblik i årtiers overgreb, fremgår det også, at 'næsten alle tilfælde af overgreb er for gamle til at føre til sigtelser'.