Lørdag morgen den 7. oktober blev flere tusinde raketter pludselig affyret fra Gazastriben og ind i Israel og satte Israel på den anden ende.
Lange, lyse streger blev prompte tegnet på himlen over Israel, som landets raketforsvar begyndte at sende missiler op for at stoppe det voldsomme angreb.
Ifølge Hamas affyrede terrororganisationen 5.000 raketter, ifølge Israel var det nærmere 2.500.
Men det er flere, end Israel nogensinde før har skulle håndtere på én gang.
Og derfor røg flere raketter gennem Israels raketforsvar og spredte ødelæggelse og død i landet.
»Det har en nedskydningsprocent på omkring 90 procent. Problemet er bare, at når målet for angrebet er bløde, civile mål, så er 10 procent meget,« siger Esben Salling Larsen, major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
Det meget omtalte raketforsvar kalder israelerne 'Iron Dome' og beskytter Israel mod raketter affyret fra naboerne. Det blev gjort operationelt den 27. marts 2011, og allerede omkring 10 dage senere kunne det for første gang opfange og ødelægge en raket fra Gaza.
Esben Salling Larsen forklarer, at systemet er bygget op af tre dele.
Der er radarer sat op rundt omkring i Israel, som kigger efter store og små ting og peger i en specifik retning.
Så er der kommandocentraler, der vurderer radarernes signaler og data.
Og så er der et stort netværk af 'interceptor'-missiler, der skal opfange de raketter, der har retning mod Israel.
»Israel bliver hele tiden bombarderet, så de har lavet en prisbillig udgave, der kan ødelægge de mange, simple Hamas-raketter uden at bruge dyre, avancerede missiler,« siger Esben Salling Larsen.
Ifølge militæranalytikeren har systemet ingen klare svagheder over for Hamas' angreb.
»Og de ødelægger dem med en høj procentsats. Men selv en høj procentsats kan jo virke lav, når der er bløde mål i den anden ende.«
På den anden side er de tusindvis af raketter, Hamas affyrer fra Gazastriben.
Ifølge Esben Salling Larsen er det primært Hamas' egen opfindelse, den simple Qassam-raket, der ryger ind over grænsen.
De er baseret på det tidligere Sovjetunionens Katyusha-raketter, men er en hjemmebygget udgave.
»Det er en prisbillig udgave af dem, og den er ikke lige så stabil i banen. Det er sværere at vide, hvad man rammer … Men det er måske også i Hamas' interesse.«
Han forklarer, at hvis man skal tro billeder, der har været fremme i arabiske medier, så foregår det meget simpelt.
»Det er sådan noget med, at de placerer raketten på en gammeldags affyringsrampe i en bygning eller i et hul i jorden. Og så er den indledende bane bestemt af jernskinnen, den sidder på,« siger Esben Salling Larsen.
De er primitive og kan ikke styres, når først de er sendt af sted. Men derfor kan de godt udrette skade.
»Hvis den rammer dit hus, vil det meste af huset være ubeboeligt og trygvirkningen vil højest sandsynligt slå mennesker i huset ihjel. Det er dybest set en tung artillerigranat i en raketmotor.«
