Fra 1. november bliver den eksisterende HPV-vaccine i børnevaccinationsprogrammet erstattet af en ny vaccine, der i højere grad beskytter mod livmoderhalskræft.
Den ny vaccine, der går under navnet Gardasil 9, erstatter den eksisterende vaccine, Cervarix. Gardasil 9 beskytter mod 90 pct. af de typer hpv-virus, der giver livmoderhalskræft, mens den nuværende ‘kun’ har en beskyttelsesgrad på 70. Dermed forventer forskerne, at vi i fremtiden vil se færre tilfælde af livmoderhalskræft, som hvert år koster 99 kvinder livet. Det fortæller ledende overlæge og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Thomas Larsen, ved Aalborg Universitetshospital.
»Gardasil 9 beskytter mod de typer HPV-virus, der kan føre til livmoderhalskræft, og den beskyttelse har i et nyt studie vist, at man seks år efter vaccinen er givet, ikke kan opspore virus. Derfor forventer vi, at vi længere ud i fremtiden, vil se en stor nedgang i antallet af livmoderhalskræft-tilfælde,« siger han.
HPV vaccinen kom første gang på markedet i 2007 og blev i 2009 en del af børnevaccinationsprogrammet. Siden da har 615.426 danskere fået vaccinen.
Den nuværende vaccine i børnevaccinationsprogrammet Cervarix beskytter mod HPV typerne 16 og 18, der er de to typer, som står for 70 pct. af livmoderhalskræft-tilfældene. Gardasil 9 derimod beskytter mod hele ni typer HPV: 6, 11, 31, 33, 45, 52 og 58, og dermed øges beskyttelsesgraden til 90 pct.
Vaccinen er allerede på markedet flere steder i verden, herunder USA, og det er på den baggrund, at Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut nu har valgt gøre Gardasil 9 til en del af børnevaccinationsprogrammet herhjemme.
»Det er ikke en fundamental ændret vaccine i forhold til de tidligere HPV-vacciner, men den nye dækker lidt bredere og beskytter også mod kønsvorter,« siger afdelingslæge ved Statens Serum Institut, Palle Valentiner Branth, der bl.a. er ansvarlig for tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet.
De børn og voksne, der allerede har fået Cervarix, behøver dog ikke gå i panik over, at de nu ikke er lige så godt beskyttede som fremtidige generationer vil være det. Det siger overlæge Thomas Larsen:
»Cervarix beskytter mod de virustyper, som er den største årsag til celleforandringer (HPV 16 og 18, red.). Derfor er man allerede godt beskyttet,« siger han.
På spørgsmålet om, hvorvidt man så skal få den ny type vaccine, hvis man allerede er vaccineret med den nuværende Cervarix, svarer Thomas Larsen:
»Hvis man har en fast partner og er vaccineret i god tid, før man fik sin seksuelle debut, så er der ikke den store grund til at lade sig revaccinere. Men lever man et andet liv, kan man overveje det«.
Piger og kvinder, der får den ny Gardasil 9, skal stadig, som det ser ud i dag, lade sig teste for celleforandringer forårsaget af HPV-virus, når de bliver voksne.
»Der vil gå nogle år, før vi får vaccineret alle. Der er mange, der er inficeret med HPV-virus, også mænd. Derfor har vi ikke foreløbig tænkt os at droppe screeningsprogrammet. Men hvis vi ser antallet af celleforandringer bliver mindre, kunne man måske godt forestille sig, at vi om 20 år skal se nærmere på at omdefinere programmet,« siger Thomas Larsen.
Gardasil 9 forventes foruden livmoderhalskræft også at kunne forebygge andre kræftformer som f.eks. analkræft og skamlæbekræft.
Gardasil 9 giver ikke alvorlige bivirkninger
Ny HPV-vaccine giver ikke flere alvorlige bivirkninger end de gamle hpv-vacciner, fastslår ekspert
Afdelingslæge ved Statens Serum Institut, Palle Valentiner Branth, der bl.a. er ansvarlig for tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet, mener ikke, at forældre skal være bekymrede for at give deres børn den nye type vaccine.
Vaccinen har ellers tidligere været under beskyldning for netop dette, og fik i starten af året tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet til at falde drastisk.
»Fordi vaccinen beskytter mod flere typer hpv, er der mere aluminium kroppen skal reagere på. Men det giver ikke alvorlige flere alvorlige bivirkninger end de gamle hpv-vacciner,« siger han.
Netop det faktum bekymrer dog en nystartet komite, Factcare, under Patientforeningen Danmark. Den består bl.a. af den engelske professor og aluminiumsspecialist Christopher Exley, den franske neurolog Dr. Roman Gherardi og danske pårørende til vaccinesyge. Komitéen samler lige nu penge ind til uvildig forskning om virkningen af aluminium i vacciner generelt.
»Aluminium adjuvansen i Gardasil 9 er ikke i sig selv godkendt og undersøgt for potentielle skadevirkninger, selvom den tilføres vaccinen for at fremprovokere et immunrespons. Den indeholder endda en nyere type aluminium, AAHS, der er produceret i en meget lille størrelse, såkaldt nanopartikelstørrelse, som har vist sig at være i stand til at krydse hjernebarrieren i dyreforsøg. Og så er der mere end dobbelt aluminiumsdosis i Gardasil 9. Det er grotesk,« siger siger Mette Kenfelt, der er mor til en vaccineskadet pige og medlem af komitéen.
Hun undrer sig desuden over, at børn ikke bliver undersøgt for allergi mod gær og aluminium, inden de vaccineres, da producenten selv advarer imod netop dette.
»Det burde være et minimumskrav,« siger Mette Kenfelt.
»Man kunne godt sige, at det var godt at få ny viden om de nye adjuvanser, men jeg mener ikke, det vil tilføre ret meget værdi til den allerede eksisterende viden at undersøge aluminium nærmere. Når man en gang har godkendt aluminium, undersøger man det ikke igen. Man ser det som tilstrækkeligt belyst,« sagde han.
Lægemiddelstyrelsen modtog 822 indberetninger om formodede bivirkninger i 2015 og 307 i 2016. Heraf var 182 alvorlige. De hyppigst indberettede symptomer er træthed, hovedpine, svimmelhed og kvalme, oplyser styrelsen.
