Det var lige ved at stikke af til fredagstræning i Superliga-klubben Esbjerg.

Her var to af holdets spillere blevet så trætte af hinanden, at det var lige ved at ende i slagsmål.

Yuri Yakovenko og Rodolph Austin måtte skilles ad under træningen efter en situation, hvor de to blev uenige over et par tacklinger, skriver Jydske Vestkysten.

Angiveligt havde Austin først lavet en ren tackling på Yakovenko, der kort efter hævnede sig en mindre svinestreg.

Yuri Yakovenko (th) var ude med riven efter Rodolph Austin.
Yuri Yakovenko (th) var ude med riven efter Rodolph Austin. Foto: John Randeris
Vis mere

Det fik de to spillere til at råbe ad hinanden og være så tæt på at komme i en infight, at det måtte stoppes af holdkammerater og ledere.

Esbjerg-træner John Lammers siger til Jydske Vestkysten, at han elskede vildskaben fra de to spillere og understreger, at han var sikker på, at de nok skulle opføre sig ordentligt.

»Jeg nægter at tro på, at der var sket noget, selv om vi ikke var gået imellem. De to er de bedste venner, og de kunne aldrig finde på at skade hinanden. De vil bare vinde, og det er godt,« siger John Lammers til det lokale medie.

Hvis der er mindre frustrationer i Esbjerg, er det da også til at forstå. Efter sidste års fine bronzemedaljer har man indtil videre kun snuppet et enkelt point i de første fem kampe. Søndag møder man oprykkerne fra Lyngby.