Alle kender det. Du går ud til spejlet og så opdager du det. En kæmpe hudorm midt på næsen. Skal den trykkes? Og hvorfor kommer den overhovedet nu hvor du ellers har vasket dit ansigt?

Made4men.dk har derfor lavet en 6-trins guide til at komme hudorme til livs. De små prikker eller bumser, som sidder i porerne i huden skal aflives engang for alle og det er desværre hårdt arbejde.

Hudorme bliver til bumser

Hudorme er blot en type akne som på fint sprog bliver kaldt åbne komedoner. Hudormen er derfor første stadie i udviklingen af bumser, så det er en rigtig god ide at slippe af med hudormene, inden de bliver til de gule bumser, vi elsker at hade. Når bakterier trænger ind i de porer, hvor hudormen holder til, sker det nemlig ofte at der opstår betændelse og irritation i porerne - og det er det, vi kender som bumser.

6 trin til at forebygge hudorme
Lad os bare slå det fast med det samme: Det kan desværre ikke lade sig gøre, at fjerne hudorme over natten eller på et par timer. At fjerne hudorme er en længere proces og det kan være hårdt arbejde. Du skal nemlig sørge for handler at forbedre porernes miljø og tilstande og det tager tid.

1. Damp et håndklæde
Et godt gammel trick mod hudorme er at dampe et håndklæde over en gryde med varmt vand. Læg derefter håndklædet på huden i ca. 15-20 minutter. Gør det hver aften, hvorefter du vasker huden med vand og evt. en god ansigtsvask. Dette hjælper med at opløse de døde hudceller, snavs og andet skidt i porerne.

2. Damp i ansigtet
I stedet or at benytte et håndklæde, kan du vælge at koge vand i en gryde eller med en elkedel og hælde vandet i en skål. Placér nu dit ansigt henover dampen (og pas nu på!) og tildæg dig selv og karet med vand med et håndklæde, for at holde dampen inde. Du kan derefter forsigtigt trykke de fleste hudorme ud da de bliver opløst af dampen.

3. Salicylsyre kan bruges
De fleste produkter mod akne indeholder salicylsyre som er med til at eksfoliere huden, og fjerne døde hudceller. Syren gør også at porerne åbner sig, og så er det nemmere at fjerne hudormene. Salicylsyre kan dog være en smule hård ved huden, så sørg for ikke at lade produkter med salicylsyre sidde for længe på huden og vask altid efter med rigeligt vand.

4. Exfolier huden
Alle hudplejeprodukter som indeholder slibesten, kerner, salt eller lign. hjælper med at eksfoliere huden og det er guf mod hudorme. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke bør eksfoliere din hud oftere end 1-2 gange ugentligt, for så sætter du blot talgproduktionen op – og det giver flere hudorme på sigt.

5. Benyt ansigtsmaske
Ansigtsmasker er et godt værktøj til at komme hudormene til livs. Hvis du vælger den rigtige ansigstmaske, kan den rense huden i dybden, fjerne hudorme og gøre huden blød og lækker.

6. Vask dit ansigt to gange om dagen
 Det burde ikke være nødvendigt at sige, men det vigtigste råd af dem alle er dette: Vask dit ansigt med en antibakteriel sæbe eller en god ansigtsvask 2 gange dagligt. Morgen og aften. Så simpelt er det. De to daglige vaske er den klar vigtige regel mod hudorme og selvom det er logisk, glemmer de fleste at huden selv udskiller døde hudceller og overskydende talg – og det skal du naturligvis vaske af.


Læs mere om gode hvordan man kommer af med hudorme på made4men.dk.