Hej og velkommen til BT Sportens liveblog! Her vil du hele dagen kunne læse om både stort, småt og sjovt fra sportens verden. Mit navn er Søren Hanghøj Kristensen, og jeg skal guide jer rundt de kommende timer. Vi kan blandt andet se frem til et brag af en Europa League-aften. Så følg med, det bliver sjovt!

22:22 - Håndbold: KIF Kolding København kom tilbage på sporet
KIF er fortsat ikke det hold, de var engang, men torsdag aften lysnede det en smule. De forsvarende danske mestre fik en lille revanche for weekendens Champions League-nederlag, da de på udebane besejrerede Sønderjyske med 22-19. I aftenens anden kamp i Herreligaen sejrede Aarhus Håndbold på udebane med 29-27 over HC Midtjylland.

22:17 - Fodbold: Glade midtjyder slår koldt vand i blodet
Det er et kæmpemæssigt resultat at slå Manchester United. Men det letter først helt fra Jordens overflade, hvis det også bliver til en samlet sejr over det engelske storhold. Klik her for reaktioner fra de sensationelle sejrherrer.

20:51 - Fodbold: FC Midtjylland besejrer Manchester United!!!
De gjorde det!! FC Midtjylland har skabt en af de største sensationer i mange år i dansk fodbold ved at besejre selveste Manchester United med 2-1 hjemme på MCH Arena. På mål af Pione Sisto og Paul Onuachu sejrede de danske mestre mod et kriseramt engelsk storhold. Sikke en sejr!! Den vil skabe overskrifter over hele Europa!

20:47 - Fodbold: Sekunder fra sensationen
FC Midtjylland er nu kun sekunder fra en sensationel sejr mod Manchester United. Ulvene fører 2-1 - og kampen er netop gået ind i overtiden

20:43 - Fodbold: FCM presser fortsat på!
Selv om de er foran 2-1 er FC Midtjylland ikke presset af Manchester United. Tværtimod er det midtjyderne, der presser på, nu hvor der mangler små fem minutter af kampen. FCM er på vej mod noget virkelig stort!

20:34: Fodbold: Paul Onuachu bringer FCM på 2-1!!!
Sensationen er på trapperne!! Med et kvarter igen af braget mod Manchester United, har FC Midtjylland på forrygende vis bragt sig foran 2-1!! Det er helt uvirkeligt. Målscorer er Paul Onuachu, der siden sin indskiftning har været fremragende. Onuachus mål minder lidt om det, Pione Sisto scorede i 1. halvleg - et fladt langskud fra kanten af feltet. Nu kører det!

20:28 - Fodbold: FC Midtjylland er i førersædet
FC Midtjyllland er glimrende med mod et Manchester United-hold, der har visse problemer med den jyske offensiv. En dansk sejr ligner med ét ikke en umulighed på MCH Arena.

20:19 - Fodbold: Onuachu med giga-chance
Indskiftede Paul Onuachu, der har erstattet Martin Pusic, har netop brændt end kæmpechance. Endnu engang var det De Deas substitut, Sergio Romero, der emd en superredning holdt FC Midtjylland fra en føring.

19:52 - Fodbold: Zanka hylder tidligere holdkammerat
Mathias 'Zanka' Jørgensen fra FCK ser åbenbart også Europa League-kamp mellem FCM og Man Utd. Og han glæder sig på Twitter over, at hans tidligere holdkammerat fra PSV Eindhoven, Memphis Deapay, bragte United foran 1-0.

19:44 - Pione Sisto udligner Uniteds føring!!!
Pione Sisto har udlignet til 1-1 i braget på Heden. På et flot langskud passerede stortalentet Sergio Romero i Manchester Uniteds mål. Nu lever kampen i Herning for alvor!

19:37 - Manchester United bringer sig foran 1-0
Bare 30 sekunder efter FC Midtjyllands nyindkøb, Vaclav Kadlec, missede en gigantisk friløber mod Unietd-målmand Sergio Romero, er Manchester United kommet foran. Målscorer er Mephis Depay, der scorede på en tilfældighed i det lille felt. Depay har været udskældt siden han i somme rkom til det engelske fra PSV Eindhoven, men nu har han altså betalt lidt tilbage på den gigantiske transfersum, han blev købt for. Desværre på FC Midtjyllands bekostning.

19:12 - FC Midtjylland millimeter fra føringsmål
Efter 11 minutter er FC Midtjylland godt med mod Manchester United. Så godt, at Kian Hansen for få sekunder siden var millimeter fra et føringsmål. Men Uniteds vikarierende målmand, Sergio Romero, reddede formidabelt på forsvarsspillerens hovedstød.

18:43 - Fodbold: De Gea ude af FC Midtjylland-brag
Manchester Uniteds stjernemålmand, David De Gea, fik en skade under opvarmningen til Europa League-braget mod FC Midtjylland. Spanieren er så skadet, at han ikke kan starte mod de danske mestre. Han erstattes derfor af argentinske Sergio Romero. Måske en lille chance for FCM?

18:18 - Fodbold: Eriksen starter for Tottenham
Christian Eriksen kan ride videre på bølgen af succes, når hans hold, Tottenham i aften er på besøg hos Fiorentina i Firenze til et af aftenens store Europa League-opgør. Danskeren starter inde på et lidt reservepræget Tottenham-mandskab, der blandt andet er uden stjernen Harry Kane. Tottenham stiller op som følger: Vorm -  Trippier, Alderweireld, Wimmer, Davies - Carroll, Mason - Eriksen, Alli, Son - Chadli.

18:00 - Fodbold: To debutanter i FC Midtjyllands United-opstilling
Så er FC Midtjyllands startopstilling også landet. Og heller ikke her er der de store sensationer. Bulgarske Bodurov og tjekkiske Kadlec får begge en debut af de helt specielle, når de spiller deres første kamp for FC Midtjylland mod Manchester Uniteds stjerner. FCM-træner Jess Thorup har blandet kortene således:
Mikkel Andersen - Andre Rømer, Kian Hansen, Nikolay Bodurov, Filip Novak - Tim Sparv, Kristoffer Olsson, Rilwan Hassan, Vaclac Kadlec, Martin Pusic og Pione Sisto.

17:52 - Fodbold: Sådan starter Manchester United i braget mod FCM
Louis Van Gaal har valgt sin startopstilling til aftenens Europa League-brag mod de danske mestre. Og han stiller op ganske som forventet. Derfor kan publikum på MCH Arena se frem til at opleve stjerner som David De Gea,Juan Mata og Anthony Martial. Manchester United stiller op med disse 11: De Gea, Love, Smalling, McNair, Blind, Herrera, Carrick, Lingard, Mata, Memphis, Martial

16:22 - Fodbold: Briterne kløjs i FC Midtjylland
Hvordan udtaler man navnet på det danske mesterhold, når man er fra England? Let er det ikke! I aften møder FC Midtjylland det engelske storhold Manchester United, og i den forbindelse har briterne på gaden fået lov at give deres bud på, hvordan 'FC Midtjylland' egentlig udtales. Og det går ikke godt! Klik herunder og få et godt grin. Du bliver ikke skuffet!

15:30 - Fodbold: Dansker er den mest chanceskabende i Premier League
Det kan næppe været gået nogens næse forbi, at danske Christian Eriksen har gang i en god sæson med Tottenham. Det blev krydret i weekenden, da danskeren pillede pynten af City med sin scoring til 2-1 - også endda på hans 24 års fødselsdag.
The Sport Review skriver, at danskeren faktisk har gjort det så godt, at han er den mest chanceskabende spiller i ligaen målt på de seneste fem kampe.
Mediet skriver, at Eriksen har genereret 27 chancer, mens assistkongen Özil har skabt 19 chancer.

14:20 - Fodbold: Klopp tryller og 'neller' superstjerne
Der sker altid noget omkring Liverpools træner Jürgen Klopp. På klippet nedenfor kan du se ham lave en kanal på sin stjernespiller Roberto Firmino, mens brasilianeren strækker bentøjet ud.

14:09 - Foldbold: Augsburg med hjælpende hånd til uforståelige scousere
I aften står den på Europa League, hvor Liverpool gæster Augsburg kl. 21.05. Det betyder, at Klopp vender tilbage til Tyskland, men det er jo ikke sikkert, at alle Liverpools spillere er ligeså velbevandret i det tyske sprog, som deres træner. Derfor har Augsburg lavet en lille guide til, hvordan man oversætter scousernes gloser til tysk.

13:55 - Golf: Wozniackis ekskæreste i træningskontrovers
Roy Mcilroy, der tidligere har dannet par med danske Caroline Wozniacki, er begyndt at styrketræne så intensivt, at golfkommentator Brandel Chamblee er bange for, at det kan gå ud over hans karriere. Mirror skriver, at golfspilleren, der ligger nummer tre i verden, ikke giver meget for kritikken. Da han blev konfronterede med bekymringerne og spurgt, om han ville lave squats inden den næste turnering, svarede han:
»Jeg har ikke gjort det endnu, men jeg regner med at gøre det. Måske med Brandel på ryggen«.
Roy Mcilroy ekskæreste Wozniacki er i disse dage også i medierne, hvor hun har fået taget nogle yderst afslørende billeder. Se dem her.

13:47 - Fodbold: lokalt medie rygter Rooney til Kina
Kina. Kina. Kina. De har travlt ovre på den anden side af jordkloden, inden deres tranfervindue lukker og slukker d.26. februar.
I går tog Ezequiel Lavezzi turen fra Paris til Kina, og nu rygter Manchester Evening News, at United er villige til at se på et tilbud fra Kina på deres superstjerne Wayne Rooney.
Mediet melder, at Manchester United er villige til at se på tilbud på deres 30-årige anfører, men at de først vil sælge ham til sommer, så de kan hente en prominent erstatning.

13:09 - Fodbold: Skidt nyt for Eriksen og co. – nøglespiller skadet
Manden mellem stængerne Hugo Lloris vil ikke være at finde i buret til aftenens kamp. Det skriver Tottenham på deres hjemmeside.
Den sikre målmand er ude med en skulderskade, som han pådrog sig i weekendens kamp mod City.
Skaden holder ham ude af aftenens Europa League kamp mod Fiorentina, og han meldes tvivlsom til søndagens FA Cup-kamp mod Crystal Palace.
»Vi må se om han er klar til returopgøret mod Fiorentina,« udtaler manager Mauricio Pochettino til klubbens hjemmeside.

12:25 - Fodbold: Bayern-stjerne benægter City-rygter
Efter det er kommet frem, at Pep Guardiola overtager styringen i Manchester City, er der blevet spekuleret kraftigt i, hvem den succesfulde manager kan hive med sig på turen fra Tyskland til England. En af de spillere, der er blevet nævnt, er den spanske midtbanespiller Thiago, som kom til Bayern fra Barcelona.
Men ifølge Bild, så maner den 24-årige midtbanespiller rygterne i jorden.
»Der vil altid være en masse rygter. Det er et faktum, at Guardiola slutter sig til Manchester City, og det må vi respektere. Men der er intet hold i rygterne om, at jeg følger med ham«.

12:10 - Fodbold: Bendtner angiveligt gjort til grin af TV-station
Da Wolfsburg i går mødte Gent på udebane blev det vist på Skysport i Tyskland. Her var den danske angriber Niklas Bendtner ikke at finde i truppen, der i stedet indeholdte hele tre målmand og en ukendt 20-årig angriber.
Frem på skærmen under den velkendte hymne tonende angiveligt denne skrift frem.
«Wolfsburg uden Harry Potter og Lord Bendtner«.
I hvert fald florerede nedenstående tweet efterfølgende på Twitter.

11:27 - Fodbold: Italiensk opbakning til Eriksen og co.
Selvom du befinder dig i et land med en stor fodboldliga, så kan de godt blive ekstatisk over, at hjerteklubben fra udlandet kommer på besøg. Det viser fangruppen Spurs Italia med dette tweet.

11:20 - Fodbold: Øget visitation på MCH Arena
FC Midtjylland skriver på deres hjemmeside, at de har øget visitationen forud for aftenens kamp mod Manchester United. Derfor opfordrer de folk til at komme tidligt. Dørene åbner kl. 17 og kampen starter kl. 19.

11:13 - Fodbold: Midt i Stormvejret– Bendtner viser støvlerne frem
Det virker som skruen uden ende. Niklas Bendtner har igen gjort sig uheldigt bemærket, da han i går lagde et billede op på Instagram, hvor han står ved siden af en Mercedes.
Det virker uskyldigt, men ikke når man spiller for Wolfsburg. Læs mere her.
Situationen er dog ikke værre, end at danskeren øjensynligt er til træning i dag. Det tyder hans nye opslag på Instagram i hvert fald på.

10:38 - Fodbold: Woow – så meget koster PL-klubbers start 11’ere
Der er penge i Premier League. Ingen tvivl om det. Her kan du se de tre dyreste start 11’ere udrenget i forhold til, hvordan klubberne stillede op i sidste runde.

1. Manchester City – 2,240 milliarder danske kroner

2. Manchester United – 1,903 milliarder danske kroner

3. Chelsea – 1,891 milliarder danske kroner

Se den udvidet liste her.

9:11 - Fodbold: Skubber drømme-duo van Gaal ud af United?
Mourinho spøger i kulissen og presser Manchester Uniteds nuværende manager Louis van Gaal. Og spekulationerne er ikke blevet mindre, efter toptræner Harry Redknapp har været ude at påstå, at aftalen mellem Mourinho og United allerede er på plads, og at portugiseren vil være at finde på Old Trafford til sommer.
Der er yderligere spekulationer i, at Mourinho kan tage en af sine tidligere spillere med, hvis han ankommer til United. Og det er ingen ringere end selveste Zlatan, der har kontraktudløb med Paris St. Germain til sommer. Mourinho og Zlatan kender hinanden fra deres fælles tid i italienske Inter, og har eftersigende holdt kontakten og det gode forhold ved lige.
Læs mere her.

8:40 - Fodbold: Newcastle i problemer - stjerne ude med skade
Aleksandar Mitrovic, der er fast mand i Newcastles angreb, har pådraget sig en knæskade, som holder ham ude i »de næste par kampe«. Det fortæller manager Steve McClaren til Skysports.
Newcastle befinder sig efter weekendens afklapsning under nedrykningsstregen, da man tabte hele 5-1 til Chelsea på Stamford Bridge.

8:26 - Boksning: Nike trækker sponsorat fra bokselegende efter »afskyelig kommentar«
Bokseren Manny Pacquiao, der også slår sine folder som politiker i hjemlandet Filippinerne, kom i sidste uge med stødende kommentarer om homoseksuelle. Det kan du læse mere om her.
Disse kommentarer har nu fået hans sponsor Nike til at trække sig, og i samme ombæring kalde hans sammenligning mellem homoseksuelle og dyr for »Afskyelig«. Det skriver BBC.
Nike stopper altså samarbejdet med Manny Pacquiao, og fortæller i samme ombæring, at de tager stærkt afstand fra diskrimination.
«Nike tager stærkt afstand fra diskrimination af nogen art, og har en lang tradition for at støtte og LGBT-miljøet (red. foreningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transkønnede)".
Læs mere om bokselegendens problemer efter sine kommentarer om homoseksuelle her.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.