Den hollandske skøjtesuperstjerne Jutta Leerdam taler nu for første gang om forholdet til den stenrige YouTube-bokser Jake Paul.

For nylig kom det frem, at de danner par.

VM-guldvinderen på 1000 meter har også delt et billede på Instagram sammen med Jake Paul for Jutta Leerdams mere ende fire millioner følgere, som du kan se i bunden af artiklen.

Til et idrætsarrangement i hollandske Deventer sagde hun først til mediet De Telegraaf, at hun ikke ville fortælle noget om forholdet til Jake Paul, men det endte hun så med at gøre alligevel:

Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW
Vis mere

»Jeg fokuserer primært på sæsonen. Jeg træner meget og tager meget på træningslejre. Det er det, jeg har travlt med. Fokuseret,« siger Jutta Leerdam til det hollandske medie og kommer herefter ind på forholdet til den amerikanske stjerne:

»Jeg er meget, meget glad. Han er super sød ved mig.  Det er det. Undskyld. Jeg kan ikke sige mere om det.«

Jutta Leerdam er en kæmpe stjerne i hjemlandet og har et særdeles imponerende cv.

Den 24-årige speedskater har i alt vundet 12 VM- og EM-guldmedaljer i karrieren. Ved vinter-OL i Beijing sidste år vandt hun sølv på 1000 meter, som hun som nævnt er regerende verdensmester på.