Rygterne har svirret længe, men nu skulle den være god nok.

Den hollandske skøjtesuperstjerne Jutta Leerdam og den stenrige YouTube-bokser Jake Paul danner par.

Det kan man vist roligt konkludere ud fra Pauls seneste indslag på Instagram.

'Jeg er hollandsk nu,' skriver han akkompagneret af et billede af parret.

24-årige Leerdam er lidt af en stjerne hjemme i Holland, hvor hun er verdens hurtigste på 1.000 meter-distancen, mens Jake Paul har scoret kassen på sin begrænsede succes i bokseringen.

Senest tabte han til Tommy Fury – bror til verdensmesteren Tyson Fury.

Men trods nederlaget blev hjulpet godt på vej af en check på over 300 millioner kroner, der landede hos Paul.

Parret er blevet spottet forskellige steder den seneste tid – blandt andet i Miami, hvor snakken om de to for alvor fik ben at gå på.

Leerdam brød sidste år sit forhold med skøjtekollegaen Koen Verweij.