Er de sammen? Er de ikke sammen?

Når man er et af verdens mest celebre par, som David og Victoria Beckham er, må man også stå til ansigt for diverse rygter i ugeblade, magasiner og på sociale medier.

Et af de største rygter, som 'The Becks' er er udsat for, er en evindelig snak omkring, om parret skal skilles.

Parret er formentligt vant til det og kan ignorere det, men det var ikke tilfældet fredag. Ifølge engelske Mirror begyndte tusindvis af tweets at florere omkring David og Victoria Beckham. Helt præcist handlede det om, at der skulle være en skilsmisse på vej i form af et fælles statement.

Parret har derfor set sig nødsaget til at reagere på fredagens rygter. En repræsentant for parret siger ifølge Mirror, at rygtet intet har på sig.

'Det er blot 'fake sociale medier news', og det er en pinlig spild af tid. Der er intet statement på vej, ingen skilsmisse, kun en masse hvisken og fake news på sociale medier,' lyder det ifølge Mirror.

Rygterne blev fredag så voldsomme, at flere bookmakere valgte at indstille spil på, om parret bliver skilt inden for et vist tidspunkt.

David og Victoria Beckham har været gift i 19 år.