Godt nok ligger en spækhugger lige nu på lavt vand inde i Limfjorden nær Aalborg.

Men andre spækhuggere ser ud til at stortrives andre steder i de danske farvande.

Tirsdag morgen fik en gruppe fuglekiggere øje på en på flok mindst 11 spækhuggere ved Skagen, skriver nordjyske.dk.

Journalist og naturbogsforfatter Søren Skov var blandt dem, der i kikkert så flokken.

Spækhuggeren som den så ud 9. april på lavt vand ud for Hals i Limfjorden.
Spækhuggeren som den så ud 9. april på lavt vand ud for Hals i Limfjorden. Foto: Ivar Høst
Vis mere

Han erindrer ikke, at der før er set en så stor flok spækhuggere ved Skagen.

»Flere gange sprang de helt fri af vandet, så man kunne se dem tydeligt,« siger han til nordjyske.dk.

Modsat ser det ud med spækhuggeren i Limfjorden.

Seneste melding fra vidne var, at den imorges lå ret stille på lavt vand.

Andre læser også