»Jeg kan godt have to tanker i hovedet på én gang,« siger Copenhagen Prides forperson Lars Henriksen.
Han er i en ophedet debat med Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard i B.T.s podcast Q&Co.
»Priden har taget et fuldstændigt ulogisk standpunkt,« siger chefredaktøren.
Copenhagen Pride vil fremover spørge virksomheder ind til deres interesser og aktiviteter i Israel og Palæstina, før virksomhederne kan få lov til at deltage i den årlige parade gennem København som sponsorer.
»Vi står i solidaritet med det palæstinensiske folk,« skriver Priden på dens hjemmeside.
Det harmonerer dårligt med kampen for rettigheder til homoseksuelle og andre LGBTQ+-personer, mener Mette Østergaard.
»Priden lader det meget tydeligt fremgå, at den står på palæstinensernes side. Det undrer mig, for det er jo ikke ligefrem et folk, der omfavner homoseksuelle.«
»Det svarer til, at klimaaktivister ville støtte Saudi-Arabien,« siger hun.
Til det svarer Lars Henriksen:
»Jeg kan godt kritisere Hamas og samtidig have empati for de mennesker, der står i det, FN kalder en af de største humanitære katastrofer i moderne tid.«
»Det bedste vi kan gøre for LGBTQ+-personer i Gaza – og sådan set også Israel – er at redde deres liv, for der er ingen grund til at kæmpe for deres rettigheder, hvis de har fået en bombe i hovedet og er døde,« siger han.
På Facebook har Copenhagen Pride skrevet, at Priden vil afbryde samarbejdet med »enhver partner, der ikke kan give et tilfredsstillende svar på de spørgsmål«, som Priden stiller dem om deres interesser og aktiviteter i Israel.
Er det tilfredsstillende, hvis en sponsor siger 'jeg forstår godt Israel'?
»Ja, jeg forstår også godt Israel. Min holdning er så, at der skal en våbenhvile til, fordi der er en humanitær krise af sådanne dimensioner, så det ikke længere kan forsvares og ikke længere kan retfærdiggøres af det, der skete den 7. oktober (Hamas angreb på Israel, red.). Men det betyder ikke, at jeg ikke godt kan forstå Israel,« svarer Lars Henriksen.
Men hvad er det så, der kan diskvalificere til et samarbejde med jer?
»Det kan for eksempel være, hvis en partner har investeret i et eller andet missilsystem.«
Efter Lars Henriksens medvirken i podcasten har B.T. fået ham til at uddybe Pridens røde linjer yderligere.
Det vil for eksempel også være en dealbreaker, hvis en virksomhed har forretning eller produktion i et af de områder på Vestbredden, som FN har udpeget som ulovlige bosættelser fra Israels side.
»Vi følger FNs liste. Den er vores udgangspunkt,« siger han.
Men forretning og produktion i Israel er okay, så længe det ikke handler om våben, tobak eller alkohol?
»Så vil jeg ikke umiddelbart mene, at det er problematisk. Men alt beror på en vurdering af det enkelte partnerskab.«
Palæstinaaktivister har blandt andet opfordret til boykot af McDonald's, fordi en del af fastfoodkæden gav gratis burgere ud i Israel til israelske borgere - herunder soldater - efter Hamas' terrorangreb den 7. oktober.
Ville det være en skillelinje?
»Det har jeg svært ved at tro. Men jeg kender ikke nok til sagen. Hvis de brødføder hele den israelske hær, så kan det da godt være, for så ville det være understøttelse af en krigsindsats. Våben er jo mange ting. Våben er også mad i maven på dem, der skal bruge våbnene. Men hvis det er en gestus, man har lavet, altså, jeg vil helst ikke spekulere, for jeg kender ikke sagen.«
