En fuldstændig proppet december blev med et vendt på hovedet for Lille Nyhavn.

En juleferie er sjældent en dårlig ting, men når den kommer ufrivilligt, er det knap så godt. Det måtte de tre søskende Marikka, Martin og Maiken Nielsen mærke på egen krop, da de var nødt til at lukke deres restaurant Lille Nyhavn til og med 10. januar 2022 som følge af coronarestriktioner for at kunne modtage hjælpepakker.

»Vores kalender var proppet til bristepunktet her i juledagene. Vi så ind nogle af de travleste dage på året, og med et blev alt aflyst,« forklarer  Marikka Nielsen til B.T. Aalborg og fortsætter:

»Der er jo ingen grund til at holde åbent og dermed ikke kunne modtage hjælpepakker.«

Lille Nyhavn åbnede i sommeren 2019 ved havnen i Nørresundby, hvor de har fokus på klassiske dansk med med et moderne twist.
Lille Nyhavn åbnede i sommeren 2019 ved havnen i Nørresundby, hvor de har fokus på klassiske dansk med med et moderne twist. Foto: Marikka Nielsen
Vis mere

Lille Nyhavn har meldt meget ærligt ud på Facebook, at det ganske enkelt er for at kunne modtage hjælpepakker, at de lukker ned henover jul og nytår.

»Jeg siger altid tingene, som de er. Det er bare meget lettere at være ærlige,« fortæller Marikka Nielsen.

Det er ikke til at sige, hvornår hjælpepakkerne kommer.

»Førhen er hjælpepakkerne først kommet 5-7 måneder efter, vi havde søgt. Derfor har det været vores egen fortjeneste, at vi har overlevet de andre gange med nedlukninger og restriktioner,« forklarer Marikka Nielsen og forsætter:

»Jeg har søgt hjælpepakkerne til lønkompensation i nat, da jeg havde fri. Jeg har ikke haft en fridag, siden vi åbnede efter sidste nedlukning.«

For der har været travlt. Rigtig travlt på Lille Nyhavn.

»Det her er jo den billigste måde at appellere fremfor deciderede restriktioner, hvor man tvinger til nedlukning, men der er jo stort set ikke nogen, som tør afholde en julefrokost, så alt blev jo aflyst,« lyder det fra Marikka Nielsen.

Tidligere kunne restauranter og lignede holde åbent og få kompensation for det, man tabte i forhold til det forgangne regnskabsår, og det ville bedre kunne svar sig for Lille Nyhavn, forklarer Marikka Nielsen.

»Så kunne man holde hjulene i gang alligevel. Det bare rigtig ærgerligt, at vi kun kan få hjælp, hvis vi lukke helt ned.«

Der er ingen, som møder ind på Lille Nyhavn før i 2022.

»Nytårsmenuerne ud af huset plejer at være insane, men i år havde vi fravalgt dem helt fra starten, fordi jeg godt kunne se, hvor det bar hen,« forklarer Marikka Nielsen og fortsætter:

»Folk har heldigvis taget god imod det. De ved jo godt, det ikke er med vores gode vilje, vi lukker ned. Jeg tror, der er 40-50 mennesker, som har haft ringet før 12 i dag for bestille takeaway, men det har jo ikke kunne lade sig gøre.«

Ved Lille Nyhavn kunne man derfor  ikke se andre løsninger end at lukke helt ned.

»Hvis vi  kunne holde eksempelvis åbent for takeaway, havde det hjulpet lidt, men det kan vi  ikke, hvis vi vil modtage hjælpepakker – og der skulle langes noget smørrebrød over disken, hvis det skulle løbe rundt uden hjælpepakker.«

»Vi har på mange måder følt os presset til at lukke ned, for alternativet kan ikke løbe rundt for os. Man skal ikke være en særlig god købmand for at regne ud, hvad der bedst kan svare sig.«