Borgerne i Nakskov kan måske fornemme en lugt af ammoniak i luften i aften.

Der er dog ikke tale om et kemikalieudslip, men derimod en ufarlig lugt fra et biogasanlæg.

Det oplyser Sydsjællands Politi, der også har informeret om lugten på twitter.

Lugten skulle ifølge politiet, der har talt med brandchefen, være bredt ud over hele byen.

Selvom lugten minder om ammoniak, som er en farlig luftart med en ubehagelig lugt, så er det ikke tilfældet.

Lugten kommer fra biogasanlægget på Stensø.

Sydsjællands Politi har informeret om lugten på twitter for at berolige de borgere, som skulle bemærke lugten.

De har dog endnu ikke fået nogle bekymrede opkald.