Leif Christensen kiggede på kirurgen over for sig og fortalte, at han gerne ville tale med nogle andre om sine behandlingsmuligheder.
»Der var en kunstpause, og så kan jeg huske lyden af min tykke journal, der blev smækket i,« fortæller Leif Christensen til B.T.
For fire år siden var han en fuldstændig typisk patient med en meget almindelig diagnose i det danske sundhedsvæsen. En diagnose, som sundhedsvæsenet har en standardbehandling for.
Men her ophører fortællingen om den almindelige patient, for Leif Christensen sagde nej tak til behandlingen, og det fik afgørende betydning for hans liv.
Siden B.T. fortalte om journalisten Arne Notkin, der selv måtte tage affære for at få den rigtige diagnose i sundhedsvæsenet, har vi fået en række henvendelser fra læsere med lignede oplevelser. Det her er Leif Christensens historie.
Da lægerne stillede ham i udsigt, at han skulle opereres med en stomi til følge, spurgte han ind til, om hvilken tidshorisont man opererede med - "kort tid" blev der sagt.
"Operationen ville have været uigenkaldelig. Det ville have gået ud over min livskvalitet og min førlighed. Man kan være sikker på, det er slut med ens sexliv," fortæller han.
Kirurgen virkede ifølge Leif Christensen overrasket over, at hans patient ikke tog imod operationen. Men han henviste Leif Christensen til onkologisk afdeling, hvor der var 14 dages ventetid på en tid.
»Jeg var lettet og rædselsslagen på samme tid. Det var en mærkelig form for limbo, for jeg var selvfølgelig nervøs for, at kræften ville udvikle sig, mens jeg ventede, men samtidig var jeg også glad for, jeg ikke havde sagt ja til operationen.«
På onkologisk afdeling blev Leif Christensen mødt af en kvindelig overlæge, der med hans egne ord var 'fantastisk dygtig'.
Han forklarede hende, at han havde bedt om at tale med onkologisk afdeling, fordi han ville høre, hvilke muligheder, der var for helbredelse. Kunne hun mon hjælpe?
Det mente hun, hun kunne.
Leif Christensen fortæller, at han først fik en lang og loyal fortælling om, at man havde gode erfaringer med kirurgi, når det gjaldt hans type kræft, og at det derfor gav rigtig god mening, at hendes kollegaer havde anbefalet en operation, men …
»Der var også gode erfaringer med at behandle min sygdom med kemoterapi og stråling. Faktisk så gode erfaringer, at hun mente, de kunne helbrede mig.«
Det takkede Leif Christensen ja til, og han fik 28 strålebehandlinger henover 28 dage med samtidig kemoterapi i tabletform.
Han mærkede ingenting til behandlingen.
»Jeg var bange for, jeg ville blive dårlig og miste håret, men jeg kunne leve fuldstændig, som jeg plejer,« fortæller Leif Christensen.
Og behandlingen virkede. Leif Christensen blev erklæret kræftfri efter de 28 strålebehandlinger.
Når han ser tilbage på sit forløb, er han taknemmelig for, at han undersøgte alle andre muligheder, inden han sagde ja tak til den behandling, lægerne startede med at tilbyde.
Men han frygter, at mange andre i samme situation ikke får muligheden.
Leif Christensen har derfor skrevet til Kræftens Bekæmpelse for at fortælle sin historie, og han håber, at historier som hans kan være med til at gøre både patienter og sundhedspersonale opmærksomme på, de forskellige behandlingsmuligheder, der er i sundhedsvæsenet.
»Jeg tror, det er afgørende, at man i sundhedsvæsenet bliver bedre til at se patienten. Der er så mange systemer, specialer, protokoller, retningslinjer og så videre. Jeg kan være bange for, at lægerne nogle gange er mere optaget af eget speciales muligheder end hvad andre kræftspecialer kan tilbyde.«
