»Jeg drømmer om at få lov til bare at være mor, men de ressourcer går tabt, når jeg skal kæmpe for alt det andet.«
36-årige Anja Højte er mor til femårige multihandicappede Valter, der lider af behandlinsresistent epilepsi. I sommer fik hun medhold i Ankestyrelsen, efter hun havde klaget over, at Sorø Kommune ikke mente, de skulle give familien tilskud til ekstraudstyr i en handicapbil.
Mere nøjagtigt havde familien brug for aircondition og solfilter i den handicapbil, som Sorø Kommune havde bevilget dem, fordi Valter er meget følsom over for varme og lys, som kan udløse anfald.
»Kommunen skrev dybest set til os, at et epileptisk anfald fra eller til på grund af varme ikke ville gøre den store forskel. Det på trods af at vi har to speciallægeerklæringer, der siger, han kan dø af sine anfald,« siger moderen.
Anja Højtes sag er blot en ud af tusindvis af sager, som hvert år omgøres af Ankestyrelsen, fordi kommunerne til at begynde med ikke træffer den korrekte afgørelse.
Og selvom sagen blev afgjort i sommer, er den stadig højaktuel. Tirsdag blev sager som Valters nemlig debatteret på Christiansborg på baggrund af et borgerforslag med ordlyden 'Handicapområdet skal væk fra kommunerne'.
Forslaget har fået over 50.000 stemmer, der er nødvendigt for at blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget, og blev så førstebehandlet ved samme lejlighed.
»Det, at vi har et område, som varetages af en offentlig myndighed, som år efter år kan slippe afsted med at lave fejl i næsten halvdelen af deres afgørelser, er dybt problematisk,« siger medstiller af borgerforslaget Monica Lylloff, der ønsker, at afgørelserne på området bliver lagt ud til regionerne eller staten.
Hun er samtidig medstifter af folkebevægelsen 'En million stemmer', der arbejder for at sikre retssikkerhed for blandt andet mennesker med handicap.
»Vi får nok ikke 90 grønne prikker (stemmer for forslaget, red.), men vi håber, det kan blive startskuddet til et større reformarbejde, så det ikke længere er kommunerne, der har ansvaret for at træffe afgørelser om hjælp til handicappede mennesker. Det kan tage mange år, og derfor appellerer vi også til, at politikerne finder nogle løsninger her og nu,« siger hun.
Det kan for eksempel være, at der skal være en økonomisk sanktion, hvis kommunerne træffer en forkert afgørelse, eller at borgeren ikke må miste sin hjælp, så længe en klagesag kører.
Dette er blot to ud af 80 løsningsforslag, som bevægelsen har fremlagt for politikerne i et såkaldt løsningskatalog.
Anja Højte er også medlem af gruppen 'En million stemmer' på Facebook. Hun bliver stadig vred den dag i dag, når hun husker tilbage på klagesagen.
»Det er jo hjerteskærende, hver gang Valter får et anfald. Vi kan ikke gøre andet end at holde ham i hånden, sørge for, at han ikke slår sit hoved, og sige til ham, at vi er der. Derfor bliver jeg stadig helt harm den dag i dag, når jeg tænker tilbage på, at kommunen argumenterede for, at vi kunne give ham en panodil og køre ind til siden og lufte ud, når han fik et anfald,« siger hun.
En af de politikere, som har tænkt sig at stemme for forslaget, er handicapordfører for Nye Borgerlige Mette Thiesen.
»Vi skal sikre, at mennesker med handicap får de samme muligheder for at udfolde sig som andre i bedst mulig grad. Som det ser ud i dag, er det jo lidt et lotteri, hvilken kommune man havner i, og om det er en kommune, der bevilger den rigtige hjælp. Det vil sige, at hvis du flytter til en anden kommune, så starter det hele forfra. Når først man er bevilget hjælp, så skal man kunne tage den med sig,« siger Mette Thiesen og tilføjer:
»Vi har jo igennem mange år set talrige sager med svigt af mennesker, der ikke får den rigtige hjælp. Kommunerne magter ikke opgaven, og derfor må vi have specialiseret området igen,« siger hun med henvisning til, at handicapområdet i 2007 i forbindelse med kommunalreformen blev lagt ud til den enkelte kommune.
Valters mor og far endte selv med at betale de 15.000 kroner, som aircondition og solfilter kostede. De penge lånte de af familie.
For havde de først skullet vente på afgørelsen fra Ankestyrelsen, ville det have kostet 40.000 kroner at efterinstallere, når bilen ikke længere var ny.
Ankestyrelsen lagde i sin afgørelse vægt på, at Valters anfald kan være livstruende, og at føreren af bilen i disse situationer vil være nødt til at stoppe bilen. Det kan være farligt på for eksempel motorvejen, lød begrundelsen.
