Husker du den store influenzaepidemi i sæsonen 2017/2018?
2.822 mennesker døde.
Heraf 29 børn.
24 af dem så små, at de ikke nåede at fylde fem år, viser en opgørelse fra Statens Serum Institut.
»Influenza er faktisk en meget alvorlig sygdom. Vi kan i princippet også reducere antallet af smittetilfælde for influenza ved at lukke hele landet ned og opføre os, som vi har gjort med coronavirus,« siger professor og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.
Sammen med en anden ekspert undrer han sig - men forstår samtidig også - hvorfor det udelukkende er coronavirus, der giver anledning til de vidtgående tiltag, vi ser lige nu.
»Det handler meget om frygten for det ukendte. Vi har en forholdsvis fornuftig idé om, hvad der sker, når der kommer en influenzaepidemi. Vi kender prognosen og ved, hvad der sker. Cirka 1.500 dør om året, og så svinger det lidt op og ned fra år til år,« siger Jakob Kjellberg, der er tilknyttet forskningscenteret VIVE.
»Ved coronavirus kendte vi ikke på forhånd styrken af smitten og dødeligheden. Derfor var man tvunget til at reagere så voldsomt,« siger han.
Som B.T. kunne fortælle fredag, så har den danske strategi været så effektiv, at coronavirus ikke kan aflæses på det generelle antal dødsfald fra den 14. marts, hvor det første danske dødsfald blev konstateret, og frem til 12. april 2020.
I år er 4.794 døde i perioden. Lidt flere end i 2019, men færre end i 2018, hvor der døde 5.131 i samme periode, viser tallene fra Danmarks Statistik.
Den store influenza-epidemi i 2018 er en af forklaringerne på de høje dødstal det år, og influenzaen er stadig farlig.
Mediet Sjællandske Nyheder kunne i midten af marts berette, at en elev i udskolingen på Antvorskov skole i Slagelse var død. Angiveligt af influenza.
At dødstallene de seneste fem uger ligger inden for normalen kan også forklares med, at dødeligheden af coronavirus ifølge Jakob Kjellberg heller ikke har vist sig så stor som først frygtet.
Det samme siger professor ved Institut for sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard.
»Dødeligheden er formentlig blevet overvurderet,« siger han.
Jes Søgaard siger også, at de psykologiske faktorer har spillet ind på de vidtgående tiltag. Eksempelvis den hurtige smittespredning, ligesom vi pludselig kunne se, hvordan myndighederne i byen Bergamo i Lombardiet i Norditalien ikke kunne følge med. Der manglede simpelthen respiratorer.
»Det skaber selvfølgelig frygt i befolkningen og hos politikerne. Den efterfølgende reaktion er derfor ikke nødvendigvis rationel i forhold til, hvad vi i øvrigt gør, når der er influenzaepidemier,« siger Jes Søgaard.
Jakob Kjellberg føjer til:
»I Danmark accepterer vi sjældent en høj dødelighed som den, influenza har. Alligevel må man konstatere, at den er der, uden at vi laver de samme vidtrækkende tiltag som med coronavirus. Også selv om det er nærliggende at sammenligne influenza med coronavirus. De har mange fællestræk,« siger han.
Som det er tilfældet med coronavirus, er det også den ældre del af befolkningen, der bliver hårdest ramt af influenza. Af 2.822 dødsfald relateret til influenza i 2017/2018 var 2.488 personer 65 år eller derover. 232 var mellem 15 og 64 år. Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Statens Serum Institut.
