Elprisen er usædvanlig høj mandag morgen.

Mellem klokken 8 og 9 ligger prisen på omkring 4,7 kroner – normalt ligger prisen i et leje mellem 10 øre og to kroner pr. kWh.

Det skriver TV 2.

Det er en kombination af svag vind og høj gaspris, der skulle ligge til grund for stigningen af prisen, der altså er den 'rene' elpris uden transport og afgifter.

Elpriserne har længe været stigende, og allerede i januar i år kunne B.T. eksempelvis fortælle om elregninger, der var »historisk høje«.

Krigen i Ukraine har kun gjort situationen værre. Det skyldes ikke mindst, at den russiske præsident, Vladimir Putin, har skåret ned på gasleverancerne til Europa.

Opdateres ...