»Måske lyder det hele lidt mærkeligt.«
Ordene kommer fra Ann Stengaard, da hun fortæller om sit kærlighedsliv, der måske er lidt anderledes end de flestes. Ann har nemlig været gift med en mand i 11 år, selvom hun altid har vidst, at hun er til kvinder.
Og det er grænseoverskridende for hende at stå frem. Specielt fordi hun aldrig før har sat ord på at være lesbisk i et ægteskab med en mand.
Men det gør hun altså nu og første gang var i Fyns Amts Avis i håb om, at hun kan inspirere andre til at turde være sig selv.
66-årige Ann Stengaard bor på en gård i Gudme på Sydøstfyn. Og hvis du kan genkende hende, er det måske, fordi hun har spillet på det danske landshold i intet mindre end to sportsgrene, nemlig i både håndbold og fodbold.
»Min sport fyldte alt for mig. Det var min vej – og identitet,« fortæller Ann.
Og fordi hun havde 'bold på hjernen' både dag og nat, kunne hun gemme sig bag identiteten som håndbold- og fodboldspilleren. På den måde behøvede hun ikke lade sin seksualitet fylde mere end højst nødvendigt.
»Der var jo nogle situationer som ung, hvor man forelsker sig, men jeg fjernede mit fokus, så det var på sporten,« husker hun.
Ann blev derfor gift med en mand, »som man jo gjorde dengang i 80erne«, og det var trygt og godt.
»Karsten, som jeg blev gift med, vidste godt, at jeg er til kvinder. Men vi havde det godt sammen og var soulmates. Og så har vi jo fået to fantastiske børn.«
Men så snart benskinnerne og harpiksen blev lagt på hylden, blev følelserne skubbet frem. Og selvom livet med Karsten på gården i Gudme var »trygt og godt«, kunne de ikke længere ignorere det: Anns drøm om en kvinde.
»En aften sagde Karsten, at han syntes, jeg skulle afprøve dét, jeg drømmer om. Han ville slippe mig fri. Og det viser, hvor stort et menneske han var,« fortæller Ann.
Det var altså Anns mand, der gav hende skubbet. Skubbet til at blomstre og udfolde sig. Og selvom det var skræmmende, var det også det helt rigtige.
Ann hoppede nemlig på toget til København, for som hun siger, er »LGBT+-miljøet lidt anderledes dér end i Gudme«. Og det var da også i hovedstaden, at alle brikkerne faldt på plads.
»Der mødte jeg Grethe. Og det er lidt en solstrålehistorie, for det var faktisk kærlighed ved første blik for os begge,« siger Ann og fortsætter:
»Det viser sig, at vi tidligere har spillet fodboldkamp mod hinanden. Det er da sjovt.«
Sjovt og i den grad dejligt, for endelig fandt Ann sit ståsted.
»Grethe er min kærlighed og Karsten min soulmate. Det er lidt vildt, at det hele fungerede. Men det gjorde det, og det er dejligt for både mig og mine børn,« fortæller hun.
Anns liv har formet sig, som det skulle. Det mener hun i hvert fald selv. Hun er i dag glad for at se tilbage på det liv, hun har levet.
»Vi er jo forskellige som mennesker,« afslutter hun.
