Nordjyderne er ikke ligefrem de hurtigste til at hoppe med på ligestillingsvognen.
Faktisk er nordjyderne så konservative på ligestillingsfronten, at de halter bagefter resten af landet.
Det mener i hvert fald nordjyske Maja Torp, der i dag er blevet valgt som Venstres nye ligestillingsordfører.
Torp er blevet medlem af Folketinget efter at Karsten Lauritzen i midten af januar sagde farvel til Venstre til fordel for et nyt job som underdirektør i Dansk Industri.
Maja Torp er 48 år, opvokset i Pandrup og har siden 2018 siddet i byrådet i Aalborg.
Maja Torp, du siger tidligere i dag, at nordjyderne er konservative på ligestillingsområdet. Hvorfor det?
»Jeg tror, der er noget nordjysk sindighed på spil. Nordjyder er tit sådan, at 'nu skal vi ikke lige komme for godt i gang'. Det der, der er lidt nyt, det er ikke tit ikke lige sagen for nordjyder. Man er nok lidt traditionelle i det heroppe,« siger Maja Torp.
Maja Torp har været med til at stifte den såkaldte Gammapris, der har til formål at gøre kvinder mere synlige. Det er blandt andet hendes arbejde med den pris, der har gjort at hende opmærksom på, at det halter med ligestillingen mellem mænd og kvinder i det nordjyske.
»Og hvis du ser sammensætningen af direktørposterne i Aalborg Kommune, så er seks ud af syv mænd. Og hele vores økonomiudvalg heroppe består af mænd,« siger Maja Torp.
Har du selv oplevet noget af den her nordjyske tilgang, du beskriver, som kvindelig politiker i Nordjylland?
»Ja, det har jeg. Både i mit arbejdsliv og i politik. Det handler også om, om mænd er villige til at afgive magt. Da der skulle fordeles poster heroppe efter kommunalvalget, var der nogen, der sagde, at det var vigtigt med kontinuitet. Men det betyder, at der ikke sker noget nyt. Det kunne være, man skulle kigge på, hvad der var af egnede kvinder i stedet for at vælge de samme mænd.«
Hvis man kigger på den måde, ministerposterne i dit eget parti var fordelt sidst I var i regering, var det kvinderne, der sad på de områder, der anses som de 'bløde' som børn, undervisning og socialområdet, mens mændene sad på de 'tunge' som finans, erhverv og udenrigs. Bør det være anderledes fremover?
»Det er vigtigst, at vi i udvalgene i Folketinget har en bredere repræsentation. Som mænd og kvinder har vi jo typisk også forskellige interesseområder. Så jeg synes faktisk ikke, der er noget galt i, at mændene har de mere tekniske områder og kvinder i højere grad har velfærdsområderne.«
Hvorfor mener du, at kvinder er mere interesserede i velfærdsområderne og mændene i det tekniske?
»Det er selvfølgelig lidt en generalisering. Det ser man bare ofte.«
Det kunne vel også handle om kultur, traditioner eller at det er slet og ret er de poster, kvinderne bliver tildelt?
»Det kan man også sige. Men vi er jo ikke ens som mænd og kvinder. Det er godt, og det giver diversitet. Det er jo ikke sådan, at vi nødvendigvis skal de samme ting som mænd og kvinder.«
Din partifælle, Camilla Søe, har for nylig sagt til Berlingske, at Venstre bør markere sig mere i debatten om #metoo og generelt være mere 'woke'. Hvad tænker du om det?
»Hvad siger du, ordet hedder? Woke? Altså, det tror jeg, jeg er for gammel til lige at forstå, det ord. Men jeg synes generelt, at det er liberalt at være rummelig og sætte pris på forskellighed.«
