Det forsvarspolitiske samarbejde er styrket blandt EU-landene. Danmark halter efter, viser udredning.
Det danske forsvarsforbehold i EU vil hæmme danske interesser de kommende år, hvis de internationale udviklingstendenser, der er i dag, fortsætter.
Det er en af konklusionerne i en udredning fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) om udviklingen i EU og Europa på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område og dens betydning for Danmark.
Rapporten viser, at Danmark ikke kan deltage i dele af det nye samarbejde. Herunder forsvarssamarbejdet Pesco og kapacitetsudvikling inden for cybersikkerhed, hybride trusler og militær mobilitet.
Det var den daværende borgerlige regering, som i november 2018 anmodede om en udredning.
Hensigten var at finde ud af, hvordan forsvarsforbeholdet har påvirket den danske udenrigspolitiske interessevaretagelse.
Blandt andet i forhold til indflydelse, sikkerhed, autonomi og ressourcer. Herunder danske erhvervs- og forskningsmæssige interesser. Det er især interessant efter udgivelsen af EU's globale strategi i 2016.
Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtalte inden folketingsvalget i juni i år, at der burde være en folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold.
På grund af forsvarsforbeholdet er Danmark kort fortalt afskåret fra at bidrage til militære EU-operationer. Samt fra at deltage i samarbejdet om udvikling og anskaffelse af militære kapaciteter i EU-regi.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har afvist, at der lige nu er brug for en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.
Rapporten fra Diis konkluderer også, at forsvarsforbeholdet ikke har haft betydning for Danmarks territoriale sikkerhed. Den er forankret i Nato-regi.
/ritzau/
