Margrethe Vestager kræver skattelettelser på arbejde for 10,7 mia. kr. af en ny S-ledet regering.

Når Det Radikale Venstre i dag præsenterer partiets samlede 2020-plan for dansk økonomi, så øger partiet kravene til skattelettelser på arbejdsindkomster med omkring to milliarder kroner mere end hidtil annonceret.

10,7 milliarder kroner mindre skal danskerne betale i indkomstskat, hvis det står til de Radikale, og det skal primært ske ved at hæve topskattegrænsen med fem milliarder kroner, og som noget nyt øge beskæftigelsesfradraget med i alt 4,8 milliarder kroner. - Det er vores grundsynspunkt, at vi skal flytte skatten væk fra arbejde og over på de ting, vi ikke så gerne vil have som for eksempel forurening. Vi er i en periode, hvor arbejdsstyrken bliver mindre, og derfor har vi brug for, at folk oplever en tilskyndelse til at arbejde, siger den radikale leder, Margrethe Vestager. På skatteområdet indeholder de Radikales plan en række punkter, som kan skabe problemer for et måske kommende regeringssamarbejde med S-SF, fordi de Radikale vil give lettelser i topskatten finansieret ved blandt andet at lade ejendomsværdiskatterne på ejerboliger stige med prisudviklingen fra år 2016. SFs finansordfører, Ole Sohn, hæfter sig dog mest ved, at partiet nu vil øge beskæftigelsesfradraget fra 5,6 pct. til 7,6 pct. - Det har været vores politik siden 2009, hvor vi også siger, at det er vigtigt, at skatten lettes for almindelige lønmodtagere, og det ser nu ud til at blive nemmere, når de Radikale vil i samme retning. Så kan der selvfølgelig godt være en diskussion om finansieringen og ønsket om skattelettelser for de bedst stillede, siger Ole Sohn. Hos Socialdemokraterne lægger man ikke skjul på, at der fortsat er uenigheder på skatteområdet på trods af det radikale forslag om at øge beskæftigelsesfradraget: - Socialdemokraterne har gentagne gange afvist, at boligejerne skal beskattes hårdere, men vi mener også, at vi skal betale mere for usunde fødevarer. Til gengæld mener vi ikke, at det skal gå til yderligere skattelettelser til de rigeste i vores samfund, lyder det fra finansordfører, Morten Bødskov (S). Kravene til den nye skatteomlægning er et centralt led i den økonomiske 2020-plan, som også indeholder det forlig om tilbagetrækning, som de Radikale indgik med regeringen og Dansk Folkeparti for få uger siden. Her fremrykkes velfærdsforliget, og efterlønnen beskæres fra fem til tre år. Derudover ønsker de Radikale at spare én milliard kroner på at skrotte værnepligten og lukke Hjemmeværnet. Partiet vil også finde 2,25 milliarder kroner gennem øget digitalisering i det offentlige, hvor 95 pct. af alt det offentliges kontakt med borgere og virksomheder skal foregå digitalt fremover. Det er stadig et åbent spørgsmål, om de Radikale og S-SF kan blive enige på skatteområdet, hvis partierne vinder regeringsmagten. Margrethe Vestager bebuder dog, at skattepolitikken bliver et kerneområde, hvis det kommer dertil. - Skat står højt på listen, for i vores verden, der gør det en forskel, om folk kan mærke, at de får mere ud af at arbejde mere, siger Margrethe Vestager, som også mener, at hun nok skal få påvirket den røde skattepolitik i radikal retning: - Når vi er interesseret i en anden regering, så er det fordi, vi mener, at der skal føres en anden politik end den nuværende, og fordi vi gerne vil have indflydelse hele vejen rundt. Det radikale forslag om øget skat på boliger mod lettelser i indkomstskatten har i flere år stået øverst på dagsordenen hos økonomiske eksperter anført af de uafhængige vismænd, fordi arbejdskraften nemmere kan udflyttes til lande med lavere skat, mens det er mere besværligt at flytte bopæl til udlandet. Økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet roser da også det radikale forslag på det punkt og tilføjer: - Skattelettelser gennem beskæftigelsesfradraget og topskatten er endda de to steder, hvor man ser den største dokumenterede effekt på arbejdsudbuddet. Samtidig er dette skatteforslag afbalanceret, fordi man giver skattelettelser både til dem øverst og nederst i lønhierarkiet, siger han.