DF trækker forslag om at afskaffe hurtig skilsmisse ind i finanslovsforhandlingerne, men Liberal Alliance nedlægger veto

Det trækker op til en alvorlig strid mellem DF's formand Kristian Thulesen Dahl og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille fra Liberal Alliance.

Netop som forhandlingerne om aftale om næste års finanslov er gået ind i den afsluttende fase, har Dansk Folkeparti smidt en usædvanlig og ganske sprængfarlig sag ind på bordet.

Partiet kræver nu, at den tvungne separationsperiode på seks måneder ved skilsmisser genindføres. Selv om det ikke har meget med finansloven at gøre, har Kristian Thulesen Dahl insisteret på, at den to år gamle ændring af ægteskabsloven, der gav adgang til hurtig skilsmisse, rulles tilbage igen og indgår i en samlet politisk aftale om finansloven for 2018.

Kravet fra DF's formand kommer efter at Liberal Alliances hovedforhandler Simon Emil Ammitzbøll-Bille for et par uger siden nedlagde veto mod at afskaffe adgangen til hurtig skilsmisse. Det skete på et møde i regeringens koordinationsudvalg.

Adgangen til hurtig skilsmisse uden statens indblanding er hjerteblod for Liberal Alliance, siger partiets social- og børneordfører Laura Lindahl.

»Det er ikke politikernes opgave at redde voksne menneskers ægteskab. Vi mener det er overformynderisk, at 179 politikere i Folketinget vil have at folk skal tænke over deres skilsmisse i seks måneder. Som om forældre med børn ikke allerede har tænkt rigtig meget over det og har prøvet alt for at holde sammen på familjen, før de træffer en så alvorlig beslutning. Jeg tror vitterlig ikke, at en separationsperiode har nogen effekt og vil redde et eneste ægteskab,« siger Laura Lindahl.

Hun tilføjer, at partierne er velkomne til at lægge hvad som helst på bordet.

»Vi har ikke nogen holdning til, hvad man kan forhandle om,« siger hun.

Forhandlingerne om en ændring af ægteskabsloven har hidtil ligget hos børne- og socialminister Mai Mercado. Som følge af Liberal Alliances stejle modstand mod at ændre så meget som et komma i loven, har forhandlingerne ikke rokket sig ud af stedet. Og det ærgrer Dansk Folkepartis socialordfører Karin Nødgaard.

Hun forstår ikke, at regeringen ikke rykker sig og åbner op at genindføre en tænkepause ved skilsmisser.

»Når der er børn involveret, synes vi at man skal give sig tid til tænke sig om en ekstra gang. Når far og mor går fra hinanden, så bliver børn påvirket af det. Selv om forældrene godt kan finde ud af det, kan barnet godt føle en form for skyld. Det har jeg hørt mange gange. Derfor vil vi gerne have en reflektionsperiode. Vi siger ikke, at det skal gælde alle ægteskaber. Jeg vil gerne understrege, at vi faktik har rykket os. Vi vil gerne tale om, at det skal gælder de tilfælde, hvor man har fælles børn. Vi har bedt regeringen komme med et ny udspil, men det sker bare ikke,« siger Karin Nødgaard.

Venstres forhandler, kirkeordfører Carl Holst er åben for et kompromis.

»Vi ønsker ikke at genindføre en separationsperiode, men vi er villige til at forhandle om det,« siger han.

Forhandlingerne fortsætter i dag i Finansministeriet og ventes afsluttet i den kommende uge.