De Konservatives københavnerpolitiker Hussain Ali hænger i et Facebook-opslag tre mindreårige drenge ud med fuldt navn og kritiserer dem for at være kriminelle indvandrere. Alt imens han ifølge en ekspert selv bryder loven med sit opslag.
For i opslaget har han vedhæftet et brev fra politiet, hvori det fremgår, at drengene har været efterforsket for trusler mod Hussain Ali. Her fremgår deres navne også, ligesom det fremgår, at politiet indstiller efterforskningen, netop fordi drengene er under 15 år.
Og i den her sammenhæng betragtes oplysninger om kriminalhistorik som personfølsomme, der ikke må deles af andre.
»Selvfølgelig må man ikke offentliggøre navnene på mindreårige, bare fordi man er sur over, at politiet overholder loven,« siger Ayo Næsborg-Andersen, lektor i databeskyttelsesret ved Juridisk Institut, SDU, der bakkes op af juraprofessor Sten Schaumburg-Müller.
I opslaget giver Hussain Ali udtryk for, at han er utilfreds med, at efterforskningen indstilles, og skriver blandt andet, at 'farlige unge under den kriminelle lavalder er et kæmpe stort samfundsproblem', at politiet 'udmærket godt kender disse drenge', og at flere borgere har fortalt ham, 'hvordan deres børn er blevet frarøvet eller tæsket af de her drenge'.
Hussain Ali skriver også, at han selv 'hverken er det første eller sidste offer'.
Her hentyder han til en oplevelse fra september, hvor politikeren bliver mødt af chikanerende adfærd og trusler fra de tre unge drenge på Vanløse Station, som det kan ses på videoen øverst i artiklen.
Men uanset hvor voldsom sådan en oplevelse kan være, og hvor uretfærdigt det kan føles, at politiet må henlægge sagen, så må Hussain Ali ifølge loven ikke hænge de tre mindreårige drenge ud med navn på sociale medier.
B.T. har kontaktet Hussain Ali, men han ønsker ikke at udtale sig om sit opslag og lovovertrædelsen. På sin Facebook-profil har han dog efterfølgende givet udtryk for, at kritikken er uberettiget:
'Typisk vælger journalisterne fra B.T. igen at flytte fokus fra den grundlæggende og vigtige debat, som er ungdomskriminalitet i Danmark.'
Hussain Alis lovovertrædelse er ifølge Ayo Næsborg-Andersen i strid med GDPR (databeskyttelsesforordningen, red.). Først og fremmest fordi Hussain Ali har delt opslaget på sin offentlige politikerprofil med 21.000 følgere, som er åben for alle.
Kun én mulig grund kan give Hussain Ali lov til at offentliggøre drengenes navne. Det er, hvis man vurderer, at hans interesse i at dele navnene vejer tungere end børnenes interesse i ikke at blive offentliggjort.
Men det falder ifølge Ayo Næsborg-Andersen ikke til Hussain Alis fordel i denne sag.
For det første er der en særlig forpligtelse til at tage hensyn til børn under 18 år, uanset om man mener, de har fortjent at blive hængt ud eller ej.
For det andet kunne Hussain Alis formål med at gøre opmærksom på problemerne med kriminelle unge være opnået uden at offentliggøre navnene.
Og det må han gerne: »Men han må gøre det uden at bryde loven,« siger Ayo Næsborg-Andersen og fortsætter:
»Og hvis hans formål er, at de tre børn skal udskammes, så er det ikke et formål, som kan veje tungere end børnenes interesse i ikke at blive udskammet. Hævn er ikke et tungtvejende formål.«
Hun gør desuden opmærksom på, at når politiet ikke tiltaler børn under 15 år, så er det, fordi de demokratisk valgte politikere har bestemt, at det skal være sådan.
Børnenes handlinger i sagen har ikke været helt uden konsekvenser. Af dokumentet fra politiet fremgår det, at selvom efterforskningen er indstillet, så kan det medføre en behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Her er det i stedet for politiet og de sociale myndigheder, der påtager sig opgaven med de unge.
