Kristian Thulesen Dahl vil ikke garantere at man bliver enige om en skatteaftale efter nytår. Løkke er optimist
Selv om regeringen nu efter Anders Samuelsens kovending får sin finanslov vedtaget, har det tilsyneladende ikke gjort Kristian Thulesen Dahl mildere stemt for for at indgå den skatteaftale, som han i måneder har sagt, at der ikke er behov for.
Han siger nu, at han ikke har lovet regeringen noget. Ud over at han efter nytår naturligvis møder op til forhandlingerne, når han bliver inviteret.
»Nej, jeg kan ikke give nogen garanti for at vi bliver enige. Det handler om indholdet,« siger han.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen er mere fortrøstningsfuld.
»Vi er ikke enige, for så havde vi bare lavet en aftale. Men jeg føler mig helt tryg ved, at vi i et roligt forhandlingstempo når hinanden efter juleferien,« siger Løkke.
Ifølge Kristian Thulesen Dahl har han og hans partifæller ikke haft videre forhandlinger med regeringen om skat i den seneste uge. Han har derfor heller ikke været inddraget i forløbet hen over weekenden, hvor Løkke ihærdigt har forsøgt at finde en kattelem til Liberal Alliance.
Løkke havde i lørdags fortrolige sonderinger med Anders Samuelsen og med Simon Emil Ammitzbøll-Bille i løbet af søndagen. Her forsøgte Løkke at finde en såkaldt landingsbane til Anders Samuelsen, men uden at der kom noget ud af det.
Da mandagen heller ikke bød på nogen forandring af signalerne fra Anders Samuelsen, tog Løkke tirsdag skeen i den anden hånd og stillede Anders Samuelsen stolen for døren, oplyser kilder til BT. Først da indså Samuelsen, at han ikke kunne skyde sig igennem til en aftale om lavere skatter med trusler om bål og brand.
Det var Liberal Alliances trussel om at stemme nej til finansloven i morgen, fredag 22. december, der udløste den to uger lange regeringskrise og var på nippet til at koste regeringen livet. Liberal Alliance havde betinget sig, at der kom en aftale om skat før jul, hvis man skulle stemme for finansloven. Men den klemme kom Løkke ud af, da Anders Samuelsen tirsdag eftermiddag bøjede sig og accepterede, at regeringen udskyder forhandlingerne om skat og udlændinge til januar.
Spørgsmålet er, om Anders Samuelsen fik en kattelem i form af et løfte eller til tilsagn fra DF. Det afviser Kristian Thulesen Dahl, og Anders Samuelsen har heller ikke påstået, at det skulle være tilfældet.
DF-formanden har noteret sig, at Anders Samuelsen på sit pressemøde tirsdag aften erkendte, at han ikke kunne true sig til en skatteaftale og stille ultimative krav.
»Nu vil jeg lade den omvendte proces gøre sig gældende fremover. Den som ikke inkluderer deadlines eller ultimative krav. Hvis det virker, så vil jeg være den første til at glæde mig over det,« sagde Anders Samuelsen.
Alligevel er Kristian Thulesen Dahl ikke overbevist.
»Jeg vil gerne se det, før jeg tror det. Det er ikke første gang vi har oplevet det fra hans side, og den måde han siger det på synes jeg ikke vidner om, at det er noget han virkelig mener. Det lyder som noget, nogen har fortalt ham, at det nok er klogt at han siger. Nu må vi se, hvordan det går til januar,« siger han.
De historisk høje skattelettelser, som Liberal Alliance har stillet danskerne i udsigt følger DF sig ikke forpligtet til at lægge stemmer til.
»Det har vi svært ved at se for os. Når vi ser på, hvad der skal være i reserve i statskassen til velfærd, altså penge til sundhed og ældre i de kommende år, har vi svært ved at se, at der også skal være plads til historisk store skattelettelser. Der har været nogle skarpe kanter internt i regeringen, og som det ser ud nu, er det uvist, om vi kan nå en aftale,« siger Kristian Thulesen Dahl.
Han har betinget sig, at regeringen går med til at gennemføre et såkaldt paradigmeskifte i udlændingepolitikken, hvis DF skal stemme for lavere skatter. Med et paradigmeskifte menes en ændring af hele det mønster eller system udlændingepolitikken bygger på. Et hovedkrav fra DF er, at flygtninge på midlertidigt ophold ikke skal kunne kvalificere sig gennem arbejde og sprogkundskaber til at opnå permanent ophold. De skal i stedet kunne sendes hjem, når der er fred i det land de flygtede fra.
Den store knast i forhandlingerne har været, at regeringen har bedt DF acceptere, at der er en procesrisiko ved at udfordre konventionerne. Det betyder kort og godt, at hvis Europarådet eller andre internationale organer underkender en strammere dansk udlændingelov, skal DF gå med til at rulle den konventionsstridige stramning tilbage. Til det har DF krævet, at regeringen går med til at sætte dansk lov over konventionerne.
