Henrik Dahl kan ikke se Thorning som statsminister - men roser Dansk Folkeparti

Hvad er det konkret, du synes, der er galt med Socialdemokraterne/ venstrefløjen?

- Den har haft svært ved at tage ved lære, og svært ved at forandre sig. Jeg er faktisk ret bekymret for vores gamle fædreland, og det der bekymrer mig mest, og som er grunden til, at jeg har skrevet bogen, det er , at der er mange forskellige økonomer, der siger, at velfærdsstaten ikke kan fortsætte, som vi kender den i dag. Den skal reformeres, og så er det meget vigtigt, at den er socialt afbalanceret, så de fleste mennesker kan leve med den. Og dér skal Socialdemokraterne være med.

Du har i mange år arbejdet for og sammen med en lang række socialdemokrater, siddet i tænketanke, skrevet oplæg og bøger med Christine Antorini, Morten Bødskov, Mogens Lykketoft, Helle Thorning-Schmidt. Nu roser du DF i bogen. Det er vel den rødeste klud, du kan vifte dine gamle venner om næsen med?

- Da jeg i mine yngre dage arbejdede i DR, var generaldirektøren en gammel socialdemokrat, og i de identitetspapirer han skrev for Danmarks Radio, stod der altså 'dansk' og 'Danmark' på hver linje.

Det handlede om, hvad der var dansk, og om at beskytte det, der var dansk. Det historiske er , at DF er blevet ved med at mene det samme som man opdrog mennesker til, da jeg var barn. Forskere er ret enige om, at der reelt ikke er meget, der oprindeligt er dansk. Hverken demokrati eller menneskerettigheder er opfundet i Danmark .

Men det, der kommer udefra, går jo igennem vores institutioner, og så bliver det på en måde dansk. Så det er både dansk og internationalt. Når det er sagt, så synes jeg , at DFs måde at snakke om danske værdier på, ofte er fordummende.

Du skriver direkte i din bog; 'Der er en stor kerne af både historie, fornuft og mening i partiets linje?

- Jeg er meget enig med historikeren Uffe Østergaard, der i 80erne havde travlt med at aflive nationalstaten. Han har senere sagt, at 'jeg og andre må erkende, at vi tog fejl'. Altså at nationalstaten gør en masse godt. Den skaber for eksempel solidaritet. Man kan godt sige, at man er solidarisk med hele verden, men når det kommer til at betale skat, så går grænsen et sted.

Måske ved Tønder. Dem i Nibøl eller Napoli vil vi ikke betale til. Og det må man anerkende. Det er trods alt godt, at solidariteten rækker så langt som de 350 km herfra, hvor vi sidder nu i København, til Sønderjylland, hvor jeg oprindeligt kommer fra. Så der er en stor kerne af historisk fornuft i at forsvare nationalstaten, for velfærdsstaten er også nationalstaten.

Er du også enig med DF i den meget stramme udlændingepolitik?

 - Der, hvor det kører af sporet, er, når det kommer til at dreje sig om, hvad udlændinge gør i deres privatliv. Det rager ikke nogen, hvad folk gør i deres privatliv, derimod er det vigtigt at have en debat om, hvad vi gør i det offentlige rum, og debat om nogle fælles færdselsregler. Og så er der et langt forløb fra 1987 til 2001, måske helt til 2005, hvor Socialdemokraterne og venstrefløjen har været ubegribeligt lang tid om at erkende, at der også er problemer med indvandringen, og hvor reelle fakta har været dysset ned af frygt for , at man fremstod som enig med Pia Kjærsgaard. I 1983 blev Ninn-Hansen ( daværende konservativ justitsminister) latterliggjort, da han sagde, at der ville være 5.000 indvandrere som følge af familiesammenføring, der ville kun komme knap 500, sagde venstrefløjen. Tallet viste sig at være i omegnen af 4.500.

Du virker nærmest ked af, at du ikke kan finde ud af, hvem du skal støtte ved næste valg?

- Ja, men jeg ved ikke, hvem jeg skal stemme på. Enhedslisten er for verdensfjerne, SF og S vil ikke reformere velfærdsstaten for alvor. De Radikale mangler en realistisk udlændingepolitik, Liberal Alliance har et for lavt socialt engagement, jeg ved ikke, hvad Venstre vil og er skeptisk overfor deres sociale engagement og holdning til bæredygtighed, og det samme gælder for Konservative. På den anden side, hvis alle konservative var som Connie Hedegaard kunne, jeg måske godt overtales til at stemme på dem. Men hun er jo også gift med en SFer. Og DFs økonomiske uansvarlighed og fordummende måde at snakke om danske værdier på, er ikke særlig smart.

Men er det blevet okay for dig at være national?

- Ja, det kan jeg ikke se noget problem i. Nationalisme fås i mange forskellige kvaliteter. Det er nødvendigt at have en national dimension. Solidariteten i et samfund forudsætter i praksis, at man har en fælles streg. Så kan man køre over stregen og købe en palle øl, men man er knap så solidarisk med tyskerne.

Hvis man sammenfatter det du skriver om Helle Thorning Schmidt, så skriver du, at hun er hjælpeløs, uden visioner og nærvær, hun har begrænset almén viden, og kan ikke tænke selv? Det er vel nærmest karaktermord?

- Det er overhovedet ikke meningen. Jeg har mødt hende et hav af gange. Hun er meget sympatisk, hun er sjov at være sammen med, og hun er også en god mor. Men når man vil have landets højeste embede, og være kaptajn på M/ S Danmark , så er der nogle skærpede krav. Og jeg blev noget betænkelig, da jeg arbejdede sammen med hende. Der skete ikke noget.

Hun sagde ikke noget, foreslog ikke noget. Hun blandede sig ikke i debatten, og jeg hørte ikke noget fra hende i de grupper, hvor jeg sad. Det er simpelthen for tyndt, og jeg må indrømme, at jeg blev meget bekymret.
 
Har alle de mennesker, der bakker hende op, taget fejl af hende?

- Politik er sådan, at når man har succes, og det går godt, så holder man sammen. Men så snart det går ned ad bakke, så kommer knivene. Du kan være helt sikker på, at knivene kommer frem, når det går mindre godt.

Du giver selv hug i bogen og har også allerede fået nogle tilbage fra dine gamle venner.
Hvad er det præcist, du vil med den håndgranat, du kaster, her få måneder før et valg?

- Grundlæggende mener jeg , at det er éns pligt at deltage, hvis man altså har noget at sige. Det ligger dybt i min opvækst, at det er éns borgerpligt at blande sig. Men helt aktuelt kunne jeg godt tænke mig, at folk, der godt vil have en ny regering, også krævede noget af den. Jeg blev noget betænkelig, da jeg arbejdede sammen med Helle Thorning-Schmidt.