Natten til søndag er en 20-årig kvinde blevet anholdt for knivstikkeri af en 18-årig mand.

Det fortæller Søren Strægaard, der er vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi til B.T.

»Vi fik anmeldelsen klokken 01.25 i nat om, at der var vold på Storegade i Haderslev. Vi var der kort efter,« fortæller vagtchefen og fortsætter:

»Da vi kommer frem, bliver en 20-årig kvinde anholdt for knivstikkeri på en 18-årig mand. Manden er blevet stukket i overkroppen, men er udenfor livsfare. 

Den 20-årige kvinde bliver fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.

Det vides endnu ikke, hvad der lå til grund for de unge mennesker konflikt. 

B.T. følger sagen.