Hundredtusindvis af danskere sparer for lidt op til pension, selv om de er i job, viser nye tal. Mange vil blive afhængige af tillæg - hvis de altså eksisterer til den tid.
De fleste danskere drømmer om det søde seniorliv. Udover hus og have skal der være råd til rejser, kulturliv, lækker mad eller andre fornøjelser.
Men for en stor gruppe mennesker er ønske-scenariet desværre lidt af en illusion. De lægger nemlig alt for lidt til side til alderdommen.
Og det gælder også lønmodtagere, der rent faktisk har råd til at spare op.
En ny undersøgelse, som ATP har foretaget, viser, at 24,2 procent af alle danskere mellem 25 og 59 satte nul kroner ind på en almindelig pensionsordning i løbet af et år (2015).
Det svarer til 628.624 personer ud af de i alt 2.597.950 personer i aldersgruppen.
Heraf sparede 15,4 procent udelukkende op via ATP-ordningen (hvor bidraget er på 3.408 kr.), mens de resterende 8,8 procent slet ikke indbetalte noget som helst.
Selv om tallene kun er udtryk for et enkelt år, er der mange, der bliver ved med at spare alt for lidt op over en længere årrække, selv om de er i job.
Eksempelvis har ATP beregnet, at der er 15 procent blandt de 30-59 årige danskere med en årlig indkomst på over 300.000 kroner, som indbetaler noget mindre end 7,7 procent af deres indkomst til pension, svarende til under 23.240 kroner om året - set over en 10-årig periode.
Det svarer til ca. 220.000 personer, der dermed vil få en så lav indkomst som pensionister (under 69.800 kr. om året), at de bliver afhængige af supplerende ydelser fra det offentlige, som f.eks. boligydelse, pensionstillæg og ældrecheck.
»Der er mange, der er optimister og tænker ‘det går nok alt sammen’, for man får jo ældrecheck, pension osv. Jeg tror heller ikke, at man kommer til at dø af sult i Danmark, men det kan sagtens være, at det liv, man havde forestillet sig, bliver lidt mere sparsommeligt,« siger Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom hos Nordea.
Ingen garanti for ydelser
Hun påpeger også, at der ikke er nogen garanti for, at de offentlige ydelser vil eksistere i samme form i fremtiden. Dermed kan en lav pensionsopsparing resultere i noget af en livsstilsændring, når man forlader arbejdsmarkedet.
»Selv om vi har ordninger i dag, er der ikke nogen, der siger, at de bliver ved med at være lige så gode i fremtiden,« siger Ann Lehmann Erichsen.
Analysechef i ATP, Michael Jørgensen, er enig i, at det kan være risikabelt at basere pensionsopsparingen på en forventning til, hvad man vil få fra det offentlige.
»Hvis de her ydelser skulle ændre sig, så kan det betyde rigtig meget for din såkaldte dækningsgrad - dvs. forholdet mellem det du har inden du går på pension, og det du får efter,« siger Michael Jørgensen.
Han forklarer, at både branche, uddannelsesniveau og lønniveau spiller en rolle for, hvor meget danskerne indbetaler til pension.
»F.eks. ved vi, at der er mange i restaurationsbranchen, der ikke indbetaler noget, hvorimod eksempelvis folk i forsikringsbranchen stort set alle indbetaler til en arbejdsmarkedspension. Så det er meget branche-afhængigt,« siger Michael Jørgensen.
Vestjyder flittige til at spare op
Der er stor forskel på, hvor meget danskerne sparer op på tværs af landet.
En opgørelse fra ATP viser, at der generelt bliver sparet mindst op i de store byer, Syd- og Vestsjælland samt Fyn og øerne.
I den anden ende af skalaen er det vestjyderne og kommunerne nordvest for hovedstaden, der er mest flittige til at spare op.
Eksempelvis indbetaler borgerne i Ringkøbing-Skjern i gennemsnit 8,7 procent af deres bruttoindkomst til pension. På landsplan er tallet 7,8.
For vestjyderne gælder det, at de især er flittige til at lægge til side via frivillige pensionsordninger. 32,9 procent af borgerne i Ringkøbing-Skjern indbetaler penge på en individuel pensionsordning.
Den kommune, der er ligger i bunden, når det handler om pensionsopsparing, er Ishøj. Her bliver der kun indbetalt i snit 6,7 procent af årsindkomsten til skat.
Michael Jørgensen, der er analysechef hos ATP, peger blandt andet på, at de kommuner, der har en høj beskæftigelse samt et højt uddannelsesniveau, også har en højere grad af pensions-indbetaling.
»I en kommune som København er der mange unge, som endnu ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, og derfor falder indbetalingsprocenten. Men samtidig har borgerne et forholdsvist højt uddannelsesniveau, hvilket trækker i den anden retning,« siger Michael Jørgensen.
