Tyskland slog fredag på sensationel vis Canada i OL-semfinalen i ishockey, og det resultat kom som et chok for alle - inklusive den tidligere finske ishockey-stjerne Teemu Selänne.

I det finske Eurosport-studie havde han kækt sagt, at han ville vædde med, at Canada ville vinde over tyskerne, der ellers havde slået Sverige i semifinalen.

DU KAN SE DET HELE I VIDEOKLIPPET ØVERST PÅ SIDEN

Studieværten: »Vi lavede et væddemål, inden kampen begyndte. Jeg troede på Tyskland, og jeg vandt. Nu er det regnskabets time.«

LÆS OGSÅ: OL-sensation: Tyskland slår Canada - og er i finalen!

Teemu Selänne: »Det var kun for sjov.«

Studieværten: »Jeg kan godt huske, hvad væddemålet gik ud på. Teemu - et væddemål er et væddemål. Så nu er tiden kommet.«

Den tidligere NHL-stjerne måtte derfor i gang med at gå i split, som han havde sagt inden udsendelsen, at han ville gøre, hvis Tyskland vandt.

Studieværten: »Kan du gøre det uden opvarmning? Tænk på dine gamle muskler og på bukserne!«

Så gik Teemu Selänne ellers i split.

Studieværten: »Og med Teemu Selänne i split slutter vi dagens udsendelse. Vi ses i morgen til bronzekampen.«