Det er fredag 9. juli 2021, og efter arbejde skal Jakob Erbs Falkesgaard hjem til familien på Amager, hvor bilen står pakket i garagen og klar til ferie i Sydfrankrig.
Men så langt kommer han aldrig.
Midt i frokosten på arbejdet hos Microsoft i Lyngby, får Jakob Falkesgaard et epileptisk anfald, der er så voldsomt, at de andre i kantinen er uvisse om, hvorvidt deres kollega stadig er i live.
Med fuld udrykning køres han til Herlev Hospital, og først dér vågner han op med vished om, hvad der er sket.
Scanninger viser, at Jakob Falkesgaard har en tumor i hjernen, og at han skal igennem en operation den 27. juli.
Dagen efter en vellykket operation tager Jakob Falkesgaard hjem i forhåbning om, at der er tale om en lavgradstumor – en tumor, der ikke vil genskabe sig yderligere.
»Jeg bliver ringet op om mandagen – syv dage efter operationen, hvor de siger 'Jakob, du skal komme ind på hospitalet, for vi har fået vævsprøverne,'« fortæller Jakob Falkesgaard, der ankommer til hospitalet og får beskeden om, at han har en grad 4 hjernekræft – den værst tænkelige form. Ved efterfølgende undersøgelser viser det sig at Jakob Falkesgaard har en særlig genmutation, der gør hans prognoser bedre end hos andre med samme diagnose.
Jakob Falkesgaard får overbevist lægerne om, at han skal modtage en særlig type strålebehandling, der kun gives i Aarhus, og derfor flytter han til den jyske storby uden familien, men med sin cykel og home-trainer.
»Hele vejen igennem har jeg haft en forestilling om, at motion har kunne hjælpe mig, om det så har været i strålebehandlingen, eller om det har været til at detoxe følelsen af, at man har kemo i kroppen,« siger han og fortsætter:
»Det har været min daglige energiskaber, for jeg kunne mærke, at når jeg tog medicinen, men havde haft høj puls om morgenen, så havde jeg det godt resten af dagen.«
Efter seks ugers strålebehandling vender Jakob Falkesgaard hjem til sin hustru, Ida, og døtrene, Sofia og Agnes, på Amager, hvor han fortsætter en højdosis kemobehandling.
23. april er han færdigbehandlet og kort efter tager Jakob Falkesgaard og hustruen til påskefrokost, hvor en ven fortæller, at han træner op til Copenhagen Marathon.
»Da Ida og jeg kører hjem, kigger hun på mig og spørger: 'Hvorfor er du egentlig ikke tilmeldt? Ville det ikke være en elegant måde at slutte hele dit behandlingsforløb på?' Jeg griner og siger, at det har jeg tænkt på hele dagen.«
De næste tre uger står på langdistance- og intervalløb for Jakob Falkesgaard, og 15. maj gennemfører han maratonet i ny personlig rekord.
Kun tre uger efter, at han stoppede behandlingsforløbet.
»Jeg vågner som verdens gladeste mand, når jeg kigger på min hustru og mine børn, men der går ikke én dag, hvor jeg ikke tænker på, at jeg har en uhelbredelig sygdom i kroppen. Det kommer jeg aldrig til at slippe,« fortæller Jakob Falkesgaard og tilføjer, at døtrene på otte og ti begge har været med under hele kræftforløbet.
»Det skal ikke være noget skjult, for så tror jeg bare, at de danner sig deres egen konklusion af, hvad jeg er igennem. Vi bruger det udtryk, at lige nu har jeg en bjørn inde i hovedet, der sover – og den er farlig. Men så længe den sover, er den ikke farlig. Der er desværre en risiko for, at den vågner op igen, men det er derfor, at jeg skal scannes og tjekkes.«
I dag er 42-årige Jakob Falkesgaard tilbage på arbejde og tager ikke andet end epilepsi-medicin, som konsekvens af det anfald, han fik den julidag, hvor familien skulle på sommerferie.
»Jeg vil inspirere andre til at sige, at fra det uhelbredelige og opgivelige, der har man stadig et mål på den anden side,« afslutter han.
