Mandag kunne UFC-kæmperen Maryna Moroz fortælle den glædelige nyhed.

Nyheden om, at hun bliver den første UFC-kæmper til at blive en del af legendariske Playboys nye digitale satsning: Platformen 'Centerfold'.

»Jeg kan ikke vente med at slå mig sammen med så ikonisk et brand, og nu har platformen al mit eksklusive indhold,« skrev den 31-årige ukrainer, der jubler over at blive en del af det legendariske magasin stiftet af Hugh Hefner.

Moroz har tidligere gjort sig bemærket ved at lægge letpåklædte billeder ud på sin Instagram, og nu går hun altså skridtet videre – og samtidig skriver hun historie med sit samarbejde med Playboy.

Og netop Playboy-magasinet har spillet en stor rolle i, at Moroz selv er begyndt at dele billeder uden alt for meget tøj på.

»Playboy er super stort for mig. Det har ændret mit liv, og det har ændret mig. Jeg er en anden person nu.«

»Før var jeg en lukket person, men Amerika har ændret mig. Jeg er åben, og jeg får mere energi, når jeg deler nøgenbilleder,« siger Moroz, der har mere end 100.000 følgere på Instagram, til TMZ.

Men selv om hun nu tager nye skridt i modelkarrieren, slår Moroz fast på Twitter:

'At slås kommer i første række. At være model er nummer to.'

Og slås, det skal hun, når hun 19. november møder Jennifer Maia i fluevægtklassen Las Vegas.