Olivia Newton-Johns store kærlighed, Patrick Kim McDermott, er sporløst forsvundet. Ingen har set den 48-årige kameramand efter en bådtur for snart to måneder siden.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Endelig i går valgte den australsk fødte stjerne at henvende sig til offentligheden i et desperat håb om, at nogen har set manden i live. Det skete i en pressemeddelelse.

- Jeg har et stort håb om, at min dyrebare ven er i live og har det godt. Jeg er taknemmelig over for myndighederne, der arbejdet hårdt på at finde Patrick, som jeg elsker meget højt, skriver den 56-årige Grease-stjerne.

- Jeg beder alle, som skulle have nogen information, om at stå frem. Vær så sød, vær så sød, lyder bønnen fra den desperate Olivia.

Forsvandt under fisketur
McDermott blev sidst set om bord på charter-fiskerbåden, 'Freedom' 30. juni. Ingen af de andre 23 medfiskere og tre besætningsmedlemmer skulle have kendt ham.

Derfor meldte han sig angiveligt til den 24 timer lange fisketur i San Petro i Californien alene. Alle ombordværende er efterfølgende blevet afhørt af politiet i Californien, men ingen har set ham forlade båden. Politiet efterforsker hans forsvinden som en savnet-sag, men man tør ikke udelukke, om han været udsat for en forbrydelse, eller at han valgte at forsvinde frivilligt.

- Vi kan ikke kommentere alle teorier. Om han er stukket af, eller faldet over bord, lyder meldingen fra politiet i Los Angeles.

Myndighederne skulle arbejde med op til otte forskellige teorier. Politiet fandt efterfølgende hans bil, der kun var parkeret få hundrede meter fra den kaj, hvor fiskerbåden var sejlet fra. Hans fiskegrej blev også fundet ombord.

Olivia Newton-John, der senest var i Danmark i forbindelse med den store H.C. Andersen-fest i Parken, har boet sammen med Patrick McDermott i de sidste ni år.

bola@bt,.dk.