Den nyvalgte præsident besøger sandsynligvis Danmark næste år

DEBAT: VIL OBAMA GØRE VERDEN TIL ET FREDELIGERE STED

SE VIDEO: VALGFEST PÅ MARIOTT HOTEL

SE VIDEO: ELMING VILD MED VALG

Danskerne kan måske snart se USA's nyvalgte præsident, Barack Obama, på nært hold.

I det kommende år sætter Barack Obama sandsynligvis kursen mod Danmark, lyder vurderingen fra den amerikanske ambassadør i Danmark, James P. Cain.

Samme vurdering kommer fra Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Men de to herrer har hver deres årsag til at mene, at Obama kan være på vej.

FOGH: OBAMA PÅ VEJ TIL DANMARK

Ifølge James Cain er det fordi det er i København, at Den Olympiske Komité skal vælge værtsbyen for De Olympiske Sommerlege 2016, og her er Obamas hjemby Chicago i spil.

- Jeg er overbevist om, at Obama vil være her for at støtte Chicagos kandidatur, siger James P. Cain til RadioNyhederne.

Mødet kommer til at foregå den 2. oktober 2009.

Anders Fogh Rasmussen vurderer, da B.T. møder ham på Hotel Marriott i København efter valgnatten, at Obama kan være på vej fordi København til december 2009 skal være vært for en stor klimakonference, og det er her, Fogh mener vi kan have chancen for at se endnu en amerikansk præsident på dansk jord.

- Tror du vi får præsident Obama at se i København allerede i slutningen af 2009?, spørger vi.

SE mere på vores temaside: Kampen om det hvide hus

- Det vil vise sig, men hvis det går som vi håber, nemlig at klimakonferencen kan ende med en stor global klimaaftale, så er det i hvert fald en mulighed, fordi vi ved at Obama har sat klimapolitikken meget højt på sin personlige politiske dagsorden, siger Anders Fogh Rasmussen.

Den danske statsminister, som er kendt for at have et meget godt forhold til præsident Bush siger, at han vil gøre alt hvad han kan for at føre det gode forhold imellem supermagten USA og lilleput-Danmark videre.

Her peger han på netop klimapolitikken som et godt springbræt.

SE OGSÅ: PIA K. TIL BONDFEST I STEDET FOR VALGFEST

LYKKETOFT VAR RÆDSELSSLAGEN FOR PALIN

SE mere på vores temaside: Kampen om det hvide hus