Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med Karsten Hønge om sin kost og motionsplan, at skyde fra hoften, at højreorienterede kan være sjove, og meget meget mere ...
Log ind på BT PLUS og læs denne uges ERKENDELSE med Karsten Hønge og de tidligere ugers interessante indblik i kendte danskeres tanker om sig selv.
Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med Karsten Hønge om sin kost og motionsplan, at skyde fra hoften, at højreorienterede kan være sjove, og meget meget mere ...
De mest irriterende mennesker på jorden er dem, der ... er selvhøjtidelige, autoritære og tyndhudede. Sådan nogle belærende pegefingertyper, der mener, de har retten til at kommandere med andre. De vil have, at andre ser op til dem, og de tager et par satiriske bemærkninger meget nært. De prøver at etablere strukturer, så de kan se ned på andre. Jeg har rejst jorden rundt flere gange, og når jeg har besøgt autoritære lande, skal jeg virkelig tage mig sammen, når myndighedspersoner kommanderer rundt med mig eller opfører sig arrogant. Det gælder også arbejdsgivere, der hundser med folk, eller religiøse ledere, der fylder folk med alt muligt præk, som begrænser menneskers liv. Jeg kan ikke holde det ud.
Jeg har ikke haft en eneste ... sygedag, siden jeg var 17 år, og det var kun et par dage med halsbetændelse. Jeg har altid fuld fart på og har nu nået den fremskredne alder af 57, og er meget robust både fysisk og mentalt. Nogen vil jo nok mene, at det ville pynte, hvis jeg brækkede næsen, men det er der ingen udsigt til.
Min kost- og motionsplan er ... at jeg sikkert som et varmesøgende missil rammer alt, hvad der er usundt. Jeg har været festryger, siden jeg var 12 år, og jeg spiser alt, hvad der findes af kager, sovse, burgere, desserter, vin, øl og spiritus. Der har jeg altså en programmeringsfejl. Jeg løber dog jævnligt, førhen svømmede jeg regelmæssigt.
Hvad angår mine holdninger, plejer jeg at skyde fra hoften, men ... det har også nogle konsekvenser, som jeg dog lever fint med. Vi skal ikke gøre politik unødig kedelig og for en lille, indforstået klike. Politik skal være folkeligt. På mit kontor på Christiansborg har jeg et billede af bokseren Muhammad Ali, der har ræverøde boksehandsker på, og jeg kigger på ham hver dag og tænker ’Ja, sådan!’. Jeg har også indrammet min gamle T-shirt, som har påtrykt: ’Man kan ikke være venner med alle’. Man skal ikke være en politisk hængerøv, der går bagerst og afventer, hvad vælgerne måtte mene. Holdninger skal ikke være af den oversnedige, fortænkte slags, men ærlige og troværdige.
Jeg var alt for nærig, da ... for dælen, det må jeg have været. Jeg risikerer at lyde blæret, men jeg tror virkelig ikke, at folk mener, jeg er nærig. Jeg vil betydeligt hellere give ekstra, end at nogen sidder og tænker ’fedterøv’, ligesom i sangen, som bandet Folkeklubben har lavet.
De højreorienterede mennesker er i bund og grund ... mennesker, som jeg bare er uenig med. Men jeg vil hellere være i selskab med en sjov, uhøjtidelig og rundhåndet højreorienteret end en sur og kedelig venstreorienteret ... fedterøv - ha ha. Da jeg var yngre, så jeg mere sort/hvidt på tingene. Mit liv har lært mig, at man er ikke et bedre menneske, fordi man er venstreorienteret.
Skolen i dag er ... i alt for høj grad indrettet til den stille middelklassepige, som jo klarer sig fint. Børn, der har meget energi i kroppen, lærer på andre måder end ved at sidde stille. Jeg har selv tre børn, en pige og to drenge, og de lærer på meget forskellige måder. Skoler skal have meget bedre muligheder for at indrette undervisningen, så den passer til børnenes forskellighed.
Min største fejl er ... og det lyder nok ret almindeligt i mit job, men jeg er dårlig til at holde fri. Jeg er hele tiden i gang med noget og har ikke en skillelinje mellem interesser og arbejde. Det kan vist godt belaste mine omgivelser. Og så har jeg det også med nogle gange at komme til at sige tingene lidt for hårdt, men ’what you see, is what you get’, som de siger over there.
Jeg har været aktiv i politik næsten siden månelandingen ... og dengang fyldte ideologi utrolig meget. Det gav point at kunne smarte marxistiske citater, og alle mulige sære sekter var repræsenteret på venstrefløjen. Hold da op, hvor vi ofte spildte tiden med åndssvage diskussioner. Den praktiske hverdag er ændret meget. Når jeg fortæller unge om, hvordan vi forberedte politiske møder ved at skrive breve og kopiere skriftlige oplæg, lægge dem i konvolutter, sætte frimærker på og sende dem, griner de. Vi talte i fastnettelefoner, og når du var taget hjemmefra, kunne man ikke få fat i hinanden. Jeg kommer fra et politisk interesseret hjem og er vel nærmest et tidligt skadet barn. Mine forældre var medlemmer af Socialdemokratiet. Jeg var 14, da jeg meldte mig ind i SF og SFs ungdomsorganisation, for det gumpetunge og gammeldags socialdemokrati var ikke noget for mig. Kommunisterne var aktive, men jeg kunne ikke fordrage diktaturerne i Østeuropa. I det hele taget har jeg altid haft det svært med autoritære systemer. Jeg var og er uafhængig socialist med en stærk trang til oprør.
En af de sjove ting, jeg oplever i hverdagen, er ... at der kommer en eller anden gammel skaldet eller gråhåret mand hen til mig og siger: ’Hej, vi var jo aktive sammen engang for 40 år siden’. Det giver styrke og ro, at jeg har været ude at skridte det meste af det faglige og politiske terræn af. Selv om bølgerne går højt ind imellem, skal der meget til at ryste mig. Jeg har også fået en grundig opdragelse i fagbevægelsen, hvor jeg har været aktiv, siden jeg var tømrerlærling.
Jeg synes, jeg som menneske og politiker har pligt til at ... holde øje med, at alle er med. Alle skal have en chance, og der skal være fairness. På arbejdspladsen og i skoleklassen. Hurtigløberne skal nok klare sig, for jeg skal tale for dem, som har mindst. Det prøvede jeg at gøre som tømrersvend, som fagforeningsformand og nu som politiker.
Jeg dummede mig ... i 2011, fordi jeg ikke førte valgkamp på Sydfyn. Det var en af årsagerne til, at jeg tabte mandatet og var ude af Folketinget indtil 2015, hvor jeg altså blev valgt ind igen.
Det at være gammel og sur ... det må være en menneskeret. En gang imellem er det o.k. at have vrangvillige standpunkter og en lidt muggen fremtoning.
Det værste, der kan ske for en mand, er ... at han ikke kan få sin kæreste til at grine eller få hende til at føle sig værdsat. Kvinder har ret til et godt grin og til at føle, at de er noget særligt, ellers kan manden godt pakke sydfrugterne.
Ansvaret for integration af flygtninge er hos ... hver enkelt af os. Men det er selvfølgelig især flygtningene, der skal sætte sig ind i, hvad det er for et land, de er havnet i. Men vi skal alle sammen være med til at skabe plads og hjælpe dem til at forstå de danske værdier. Helt tilbage i 1997 gjorde jeg mig bemærket i et stort interview i den dejlige avis BT. Mit budskab var, at venstrefløjen havde svigtet, når det kom til at håndtere integrationen og dermed stille krav til indvandrerne. Den fik jeg en del hug for. Flere år senere tog jeg offentlige debatter med Asmaa Abdol Hamid, der på en og samme tid var kandidat for Enhedslisten og en reaktionær religiøs fundamentalist. Man er nødt til at tage slagsmålene, når væsentlige holdninger er på spil. Jeg havde det godt med de kæberaslere, jeg fik afleveret i det, som senere blev kaldt ’værdidebatten’. Men jeg havde en ret hård tid, fordi så mange venstreorienterede havde placeret sig på en håbløs kulturrelativistisk position. I dag er mine holdninger nærmest mainstream på venstrefløjen.
Hvis vi også om ti år skal have et Danmark, der er tåleligt at være i, skal ... mange flere unge have en uddannelse. Hver femte dreng får ikke en ungdomsuddannelse i dag. Det er tit dem, der har for meget krudt i røven, der ender på bunden af arbejdsmarkedet og på kanten af samfundet. Først og fremmest er det unge, der kommer fra hjem, hvor forældrene heller ikke har nogen uddannelse. De bliver efterladt med dårlige kundskaber efter skolegangen, og hvis de får et job, er der risiko for, at de bliver trynet af arbejdsgiverne og tvunget til at være underdanige, fordi de ikke har så mange valgmuligheder, når det kommer til at finde et job. Ofte læser de også dårligt og følger ikke med i nyhederne, og det gør ikke sagen bedre. Viden er magt.
