Mads og kæresten flygtede fra flodbølgen på stranden: Et hus væltede ned over 24-årige Mads, og han blev suget med af bølgen. »Det var som at havne midt i en turbine. Jeg tænkte, nu er det slut.« Jeg ved ikke, hvornår man overvinder sådan noget som det her. Eller om man nogensinde gør det.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Midt i tragedien fortsætter det med at dukke små og store mirakler op. Historien om det danske kærestepar Mads og Jesper, som blev suget ned i dybet af kæmpebølgen, er et sådant lyspunkt i mørket.»Jeg fatter ikke, vi overlevede. Og under de mange dage på hospitalet i Thailand var jeg overbevist om, at jeg nok aldrig kom til at se Jesper igen,« fortæller 24-årige Mads Nordal, som nu er indlagt på Horsens Sygehus med knoglebrud og andre kvæstelser.
Da flodbølgen skyllede ind over deres strand på Phi Phi, blev de kastet ud i en vild overlevelseskamp. Og der skulle gå adskillige dage, før de fik vished for, at de hver især havde klaret den.
Mads Nordal fatter stadig ikke, at han er i live. De chokerende oplevelser kører som en film inde i hans forpinte hoved.
Ramte vores bungalow
»Da flodbølgen kom, skreg jeg til Jesper. Bølgen rejste sig fem-seks meter op og ramte sekunderne efter vores bungalow, som jeg havde søgt tilflugt bag.
Øjeblikket efter væltede huset ned over mig, og jeg blev suget ind i en turbine af vand, tagrester, cementbrokker og ituslåede møbler. Det var fuldstændig vildt, og jeg var overbevist om, at nu er det slut.
Da jeg endelig kom op til overfladen, var jeg fuldstændig forslået og havde ikke en trevl på kroppen. Jeg skreg om hjælp og forsøgte at svømme hen til et palmetræ, mens det smertede overalt.
Jeg ved ikke, hvor jeg fik de ekstra kræfter fra. Men jeg var klar over, at hvis jeg skulle overleve, var jeg nødt til at kæmpe,« fortæller Mads fra sygesengen.
Lå hjælpeløs
Da vandet begyndte at trække sig tilbage igen, lå han tilbage på stranden og kunne ikke røre sig ud af stedet. Sådan lå han hjælpeløs i flere timer.
Kæresten Jesper var sporløst forsvundet.
»Jeg havde bl.a. slået foden, og det fossede ud med blod. Få meter fra mig lå en højgravid kvinde og skreg. Jeg tror, hun døde lidt senere, i hvert fald var der en del thaier, som forsøgte at ruske liv i hende og slog hende på brystet, da hun pludselig blev stille og havde sådan et underligt tomt blik vendt op mod himlen.«
Langt om længe bliver Mads Nordal reddet og bragt til det nærmeste hospital. Nytårsdag overføres han til Danmark, stadig uden at have modtaget livstegn fra kæresten, som i mellemtiden er blevet indlagt på et andet hospital, ligeledes hårdt kvæstet.
Kæreste lå i respirator
»Jesper har ligget i respirator, men er nu også hjemme. Han er indlagt i København. Vi har ikke set hinanden, men det vigtigste lige nu er selvfølgelig også, at vi er i live,« siger Mads Nordal, der til daglig arbejder som sælger i sin fars firma.
Da faderen fik kontakt til sønnen, rejste han straks til Thailand for at støtte ham og hjælpe ham hjem.
»Jeg ved ikke, hvornår man overvinder sådan noget som det her. Eller om man nogensinde gør det,« lyder det stille fra Mads, der har modtaget psykologhjælp, siden han ankom til Danmark.
Han glæder sig nu kun til én ting: At blive genforenet med kæresten.
