Velkommen til B.T.'s morgen-orientering. Her giver vi dig et overblik over, hvilke nyheder der er tikket ind fra ind- og udland, mens du har sovet.

Microsoft-grundlægger Paul Allen er død af kræft
Paul Allen, der grundlagde Microsoft sammen med sin barndomsven Bill Gates, døde mandag af kræft. Han blev 65 år gammel. Paul Allen efterlader sig ifølge erhvervsmagasinet Forbes en formue på 20,3 milliarder dollar. Det svarer til cirka 130 milliarder kroner.
Læs mere her

ARKIVFOTO af Microsoft-grundlæggerne Bill Gates og Paul Allen fra 2003.
ARKIVFOTO af Microsoft-grundlæggerne Bill Gates og Paul Allen fra 2003. Foto: REUTERS/Anthony P. Bolante
Vis mere

Dommer afviser pornostjernes søgsmål mod Donald Trump
En domstol i Californien afviser pornoskuespilleren Stephanie Cliffords søgsmål mod USA's præsident, Donald Trump. Søgsmålet omhandler æreskrænkelser begået af præsidenten i april. Clifford, kendt som Stormy Daniels, hævder, at hun er blevet betalt for at tie om en affære med Trump.
Læs mere her

ARKIVFOTO af Stormy Daniels.
ARKIVFOTO af Stormy Daniels. Foto: LUCAS JACKSON
Vis mere

Forsvarere i svindelsag vil anmelde medier til politiet
I den store sag om svindel for 111 millioner kroner med midler fra satspuljerne risikerer flere medier en politianmeldelse. Foruden den 64-årige hovedmistænkte er tre andre personer sigtet i sagen. De er beskyttet af et navneforbud, som deres forsvarere mener, at flere medier har overtrådt.
Læs mere her

Finansudvalg kræver ministerfirma tjekket
Flertallet i Folketingets finansudvalg kræver, at erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) undersøger, hvorfor staten støttede e-sport-firmaet Rfrsh med to millioner kroner, selv om uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) ejede anparter i firmaet. Det skriver Jyllands-Posten.
Læs mere her

Rasmus Jarlov (K).
Rasmus Jarlov (K). Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

CNN: Saudi-Arabien vil indrømme drab på journalist
Ifølge tv-stationen CNN har to anonyme kilder oplyst, at Saudi-Arabien arbejder på en rapport, der vil beskrive, at journalisten Jamal Khashoggi døde under en afhøring foretaget af Saudi-Arabien. CNN-historien er dog ikke bekræftet af Saudi-Arabien, og ingen andre har fremlagt lignende oplysninger.
Læs mere her

Boko Haram dræber Røde Kors-arbejder
Islamister fra militsen Boko Haram i Nigeria har dræbt en nødhjælpsarbejder fra Røde Kors. Hun blev sammen med en lokal pige og en kollega fra Røde Kors taget som gidsel. Gruppen satte herefter en deadline for regeringens samarbejde. Da den udløb mandag, blev kvinden angiveligt slået ihjel.
Læs mere her

Dagens avisforsider

Avisen Danmark
Det krakkede Primera Air skylder samlet set 913 millioner kroner til omkring 500 kreditorer. Det viser en liste i et bilag i retsbogen fra Sø- og Handelsretten, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i.
Læs mere her

Primera Air.
Primera Air. Foto: 50090 Johan Nilsson/TT
Vis mere

Berlingske
En stribe anholdelser har ifølge politiet lagt 'en kraftig dæmper' på bandekrigen i København. Der har således ikke været voldelige hændelser med relation til konflikten i snart tre uger.
Læs mere her

B.T.
Berlingske har afdækket, at Ilse Jacobsen, 'Hornbæks dronning', skaber et ødelæggende arbejdsmiljø i sine virksomheder. I Hornbæk breder sig en stemning af, at sandheden endelig er kommet frem.
Læs mere her

Børsen
Saxo Bank-stifter Lars Seier Christensen vil opbygge et nyt blockchain-netværk, der skal håndtere betalinger. Prisen løber op i adskillige hundrede millioner, så Seier skal hente ekstern kapital.
Læs mere her

Lars Seier Christensen.
Lars Seier Christensen. Foto: LINDA KASTRUP
Vis mere

Ekstra Bladet
Fødevarefirmaet De 5 Gaarde, som prins Joachim ejer en fjerdedel af, har fået en bøde på 10.000 kroner for at blæse højt og flot på fødevareloven, som skal forhindre folk i at blive syge.

Finans
En udskældt rentefinte gør det fortsat muligt for fjernvarmeselskaberne at sende nye ekstraregninger til kunderne. Det er stærkt frustrerende for energiministeren, der kalder det 'et hul i loven'.
Læs mere her

Information
Skal klimakatastrofer afværges, bliver det formentlig nødvendigt at støvsuge atmosfæren for CO2. At plante træer er derfor langt bedre end at deponere kræftværkers CO2 i undergrunden, siger ngo i ny rapport.
Læs mere her

Jyllands-Posten
I løbet af næste år vil en ny cyberenhed med it-eksperter og hackere under Forsvarets Efterretningstjeneste være i stand til at angribe fremmede magters it-systemer. Men også civilbefolkninger kan blive ramt.
Læs mere her

Kristeligt Dagblad
En tredjedel af verdens drivhusgasser udledes i Kina, der er klodens største miljøsynder. Men der er håb forude, for Kina satser i disse år på en grøn omstilling til miljøvenlig energi. Og det går stærkt.
Læs mere her

Politiken
Ud for den tyske kyst arbejdes der på rørlægningen af den russiske gasledning Nord Stream 2. Arbejdet går snart i stå, fordi Danmark af sikkerhedspolitiske grunde tøver med at godkende ruten forbi Bornholm.