Velkommen til B.T.'s morgen-orientering. Her giver vi dig et overblik over, hvilke nyheder der er tikket ind fra ind- og udland, mens du har sovet.

Nattens nyheder

Historisk sø er klar til at blive genskabt
Søborg Sø bliver nu sandsynligvis til virkelighed, idet økonomien er på plads. Miljø- og Fødevarestyrelsen har netop bevilget 93 mio. kr. til projektet, der sandsynligvis kan være realiseret i 2022 eller 2023, og Naturstyrelsen har inviteret tre rådgivende ingeniørfirmaer til at byde på rådgivning på projektet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Læs mere her

Tre unge mænd ramt af skud i Husum
Tre unge mænd er onsdag aften blevet ramt af skud i Husum. Det bekræfter efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Jensen. »Der har været en skudepisode, og tre personer er blevet ramt. De er nu bragt til hospitalet, men er alle uden for livsfare,« siger efterforskningslederen.
Læs mere her

Canada åbner for lovligt salg af hash om fire måneder
Cannabis bliver legaliseret i hele Canada fra 17. oktober, oplyser premierminister Justin Trudeau. Dermed bliver Canada det andet land i verden med en landsdækkende legalisering af cannabis. Det skal stoppe organiseret kriminalitet, der tjener sine penge på det ulovlige hashmarked.
Læs mere her

Justin Trudeau.
Justin Trudeau. Foto: CHRIS WATTIE
Vis mere

Asylcentre i Texas anklages for misbrug og misrøgt
Flere af de amerikanske asylcentre, der huser uledsagede flygtningebørn, har en række anklager om misbrug og misrøgt bag sig, viser en netop offentliggjort undersøgelse. Anklagerne lyder blandt andet på fysisk og seksuelt misbrug samt brud på reglerne for børnenes sikkerhed og velbefindende.
Læs mere her

Viral kampagne samler 13 millioner til adskilte familier i USA
En indsamling for børn og familier, der er blevet adskilt ved den amerikansk-mexicansk grænse, er gået viralt og har genereret 13 millioner dollar på under en uge. Hjælpen er mindst lige så vigtig, efter Trump har underskrevet direktiv mod adskillelsen, mener foreningen bag indsamlingen.
Læs mere her

Donald Trump.
Donald Trump. Foto: SCOTT OLSON
Vis mere

Dagens avisforsider

Berlingske
En stor del af Københavns CO2-reduktion frem mod 2025 realiseres i Jylland og på Lolland, viser et nyt notat. CO2-regnskabet gør ikke nødvendigvis København mere grøn, siger ekspert.

B.T.
Journalist og radiovært René Fredensborg blev onsdag fyret med øjeblikkelig virkning fra Radio24syv. Ifølge B.T.’s kilder skyldes det, at han smuglede euforiserende stoffer til Folkemødet.
Læs mere her

Børsen
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) forlader politik for at blive administrerende direktør i Dansk Erhverv. »Jeg vil dansk erhvervsliv det allerbedste,« siger han.
Læs mere her

Brian Mikkelsen.
Brian Mikkelsen. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Ekstra Bladet
Den mand, der mandag aften blev jagtet og skuddræbt af to mænd på Amagerfælledvej, var ifølge Ekstra Bladet en 36-årig rockerpræsident. Der var tale om en målrettet likvidering.
Læs mere her

Information
Tidligere integrationsministre har tilladt statsløse at få dansk statsborgerskab, selv om de har været i PET’s søgelys. Men ikke Inger Støjberg, hvilket kan føre til brud med FN-konvention.
Læs mere her

Inger Støjberg.
Inger Støjberg. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Jyllands-Posten
Regeringen vil gøre det lettere at skyde ulve, der flere gange kommer tæt på mennesker. Godt, men ikke godt nok, lyder kritikken.
Læs mere her

Kristeligt Dagblad
Borgernes tillid til landets advokater skal styrkes, og derfor skal advokater, der krænker god advokatskik, straffes hårdere, lyder det i nyt udspil fra regeringen.
Læs mere her

Politiken
Efter en yderst kritisk rapport fra Rigsrevisionen om det omstridte it-system Sundhedsplatformen kræver flere berørte parter øjeblikkelig handling.
Læs mere her