Under Byen ser indad på elektronisk fokuseret firer, der gør op med gruppens vanlige sans for stilhed før storm, og i stedet fokuserer på et afdæmpet udtryk.
’Alt er tabt’ lyder som et vigtigt skridt i en ny retning for Under Byen.Frem til denne plade har den århusianske kultgruppe nemlig doseret med bjergtagende post-rock tilsat strygere og kakofonisk støj – som Talk Talk, der møder Sigur Rós, og tager på bar med Tom Waits. Men dette nye værk er ganske anderledes.
Hér gør septetten nemlig op med fortiden efter næsten fire års pladepause. Hvor forgængeren ’Samme stof som stof’ stod som Under Byens måske med gennemførte og mest storladne album, er ’Alt er tabt’ det præcis modsatte: spraglet og introvert.
Strygerne er skubbet tilbage i lydbilledet, det dundrende slagtøj afløses flere steder af elektroniske trommer, og Henriette Sennenvaldts vokal er mere ordknap end tidligere; her bliver på ingen måder leflet for lytteren, som selv må arbejde med for at trænge ind i århusianernes musikalske univers.
Men som altid venter der en gevinst, hvis dét lykkedes.
Elektronikken udnyttes
Albummet åbnes af den kryptiske kammerspilsintro ’8’, der flyder over i elektronisk pumpende ’Territorium’, og skaber en ildevarslende stemning med marimba, melodika og Sennenvaldts stemme, der lander et sted mellem Björk og Lisa Germano. Sådan starter man med manér.
’Ikke latteren men øjeblikket lige efter’ er bygget op omkring elektroniske samples, og folder sig ud med skramlet slagtøj, violin og igen marimba. Her udnyttes elektronikken optimalt i modsætning til i ’Konstant’, hvor beatet ikke tjener sangen, som sjapper af sted uden at komme nogen vegne.
Og som sædvanlig – i Under Byen-regi – er her ingen omkvæd at klamre sig til. Sangteksterne er svære at tyde, idet vokalen er et integreret instrument i musikken snarere end en supplerende fortæller. Tag blot sitrende ’Således’ som eksempel.
Det er det geniale (og udfordrende) ved århusianernes musik.
Klavervirvar
Når ’Alt er tabt’ alligevel synes lidt svagere end Under Byens tidligere udspil, så skyldes først og fremmest, at dynamikken simpelthen savnes. Kun det desorienterende højdepunkt ’Unoder’ eksploderer mod slut i et klavervirvar, mens ’Er noget smukt glemt findes det muligvis endnu’ parrer minimalisme med den ægte følelse, som udebliver fra mange af de resterende sange.
Desuden er albummet lidt for spraglet og fragmenteret. Numrene føles af en eller anden årsag for korte, og man føler ikke, at man bliver levnet tid nok til at sætte sig ordentligt ind i dem.
Dét sagt, så er ’Alt er tabt’ en overraskende tilføjelse til Århus-bandets katalog, som vidner om, at Under Byen ikke er et foretagende, der har tænkt sig at gå på kompromis med dets egen stil.
Og et unikum på den danske musikscene, dét er de stadig.
Under Byen spiller i København, Aalborg og Århus, henholdsvis den 7., 9. og 10. april.
