Lucy O'Donnell, der som barn inspirerede John Lennon til sangen "Lucy in the Sky with Diamonds", er død.

Kvinden, der inspirerede til den legendariske Beatles-sang "Lucy in the Sky with Diamonds" er død i en alder af 46 år efter længere tids sygdom. Det oplyser St. Thomas Lupus-fonden mandag.

Lucy O'Donnell var børnehavekammerat med John Lennons søn, Julian, da hun var tre år gammel. Og det var Julans tegning af hende i 1966, der blev inspiration til.

Ifølge flere Beatles-biografier og O'Donnell selv tog den unge Julian tegningen hjem til sin far og forklarede ham: "It's Lucy in the sky with diamonds". Julians tegning forestillede en lille pige oppe i himmelen med diamantformede øjne.

Sangen, der blev udgivet på Beatles album fra 1967 "Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band", skabte betydelig røre på grund af dens psykedeliske tema, og at initialerne i sangen var LSD, og at sangen dermed var en skjult hyldest til dette euforiserende stof. Dette afviste John Lennon.

Julian Lennon and O'Donnell, som hed Lucy Vodden, efter at hun blev gift, genoptog deres venskab for nogle måneder siden, da det blev klart, at hun led af lupus, immunsygdommen, der kostede hende livet sidste tirsdag.

St. Thomas Lupus-fonden oplyser, at Julian Lennon og hans mor, Cynthia, er "chokerede og bedrøvede" over Lucy Voddens død.

/ritzau/AFP